Jennifer Aniston mener, at cancel culture er gået for vidt. Så meget for vidt, at alle, der anklages for krænkende adfærd, ender med at blive sammenlignet med én af Hollywoods store skurke Harvey Weinstein.
»Jeg putter ikke alle i Harvey Weinstein-kategorien«, udtaler hun til Wall Street Journal Magazine (via Indiewire).
»Jeg er så ovre cancel culture. Jeg bliver nok cancelled for at sige det. Jeg forstår bare ikke, hvad det betyder«, siger hun.
Det er ikke første gang, at ’Friends’-stjernen har udtalt sig om sociale medier og cancel culture. Sidst gav hun en lille opsang til de unge seere, der bliver stødt af 90’er-serien, når de ser den i dag.
Harvey Weinstein, der er blevet synonym med #MeToo og seksuelle overgreb i Hollywood, blev i år dømt til yderligere 16 års fængsel for voldtægt og seksuelle overgreb, som blev tilføjet til en allerede 23 år lang fængselsstraf.
Aniston tager ham dog ikke i forsvar. »Han er ikke fyr, hvor man tænkte, ‘Gud, jeg kan ikke vente med at hænge ud med Harvey’«, siger hun. »Du tænkte faktisk, ‘Åh Gud, bid det i dig’«.
Når hun reflekterer over sine oplevelser med Weinstein, har hun altid har været påpasselig, når deres veje har krydset: »Jeg husker faktisk, at han besøgte mig på en film for at pitche mig en anden film. Og jeg sørgede bevidst for at have en anden person med mig i min trailer«, siger hun.