INTERVIEW. Der er ikke noget at sige til, at Disney fik færten af et massivt pengepotentiale, da Jon Favreaus liveaction-remake (som var næsten udelukkende computergenereret) af ’Løvernes konge’ scorede over halvanden milliarder dollars i verdens biografer efter premieren i 2019.
Disney var da også hurtige til at søsættenæste indslag i det genåbnede løveunivers, og efter fire år lander opfølgeren nu i biograferne.
Denne gang er det med den Oscar-vindende ’Moonlight’-instruktør Barry Jenkins bag roret på ’Mufasa: The Lion King’, som fortæller oprindelseshistorien om Simbas far, den ærefulde løvekonge, som i 1994 styrtede i døden til traumatisk rædsel for alle, som har set originalen.
Den nye film er båret af mange af de samme stemmer som i 2019-remaket, men blandt de nye kræfter i stemmeboksen finder man vores helt egen Mads Mikkelsen, som (selvfølgelig) lægger røst til filmens store skurkeløve Kiros, lederen af en flok hvidhårede outsidere. Efter et sammenstød med Mufasa katapulteres Kiros’ sult efter magt, og han sætter sig for at erobre løvekongetronen med hård hånd. Her har Mikkelsen desuden fået mulighed for at prøve kræfter med sin sangstemme i en musiksekvens, hvor Kiros udmaler sine onde hensigter.
Med Kiros fortsætter Mikkelsen en nærmest uhørt erobring af verdens største filmfranchises, der som bekendt også tæller roller hos Marvel, James Bond, Star Wars, Harry Potter og Indiana Jones.
Da vi talte med Jenkins i sidste uge, fortalte han, at han nød samarbejdet med danskeren, som han roste for, at han »tager sit arbejde seriøst, men tager ikke sig selv for seriøst«.
Samme eftermiddag snakkede vi med Mikkelsen selv over en online-forbindelse, og han roste Jenkins den anden vej for at bevare et skarpt overblik over den omfattende produktion og samtidig give plads til at slippe skuespillerne fri i de begrænsede rammer, der var til rådighed under arbejdet i stemmeboksen.
Mads, hvordan var dit eget forhold til ‘Løvernes konge’, før du fik den her rolle?
»Det var min datters yndlingsfilm, da hun var stor nok til at se den. Så der er man jo tvunget til at sidde sammen med hende måske 40-50 gange. Men det er også en virkelig vidunderlig film, så den var nem at sidde og kigge på flere gange«.
Havde du set live-action-remaket, før du fik den her rolle?
»Nej, den har jeg ikke set. Og hvorfor har jeg egentlig ikke det? Det er sådan en meget fin balance, når du arbejder med at menneskeliggøre dyr. Der er nogle genkendelige menneskelige udtryk i løverne, men de skal også først og fremmest være løver. Så det er en meget fin balance at lave. Og jeg synes, at de rammer den helt vildt godt her. Jeg ved ikke, om det var tilfældet i den forrige. Det er ikke det, jeg helt hører«.
Du har lagt stemme til videospil før, som ’Death Stranding’, og du har dubbet nogle danske versioner af animerede film. Hvilket arbejde ligger der bag en stemmepræstation for dig?
»Den her proces var helt anderledes i forhold til dem, jeg har lavet før, som var ’Monsters Inc.’ og ’Biler’. Dér skal vi så tæt som muligt plagiere den originale stemme, som var Steve Buscemi i mit tilfælde på én af dem. Så prøver man det, og det er det spillerum, man har. Her starter vi med ingenting. Vi har intet animeret. Det er os, der laver det sammen med instruktøren. Så vi har en scene. Den kan vi variere i forskellige tempoer og energier, og vi kan lave om på nogle ting«.
»Vi prøver en masse ting af. Så forsvinder han (Barry Jenkins, red.) i nogle måneder og kommer tilbage med lidt, der er animeret, en sketch-agtig ting. Så arbejder vi en gang til på det samme, og så går han væk, og så kommer han tilbage med noget, der er endnu mere fyldigt. Så rejsen fra nul ting til det, der er på det store lærred, er enorm. Så vi kan kun sidde og håbe og krydse fingre for, at alt det, han siger, det skal blive, også bliver det«.
Du har også din egen sangsekvens i filmen. Hvordan var det at arbejde med den del af det?
»Ja, det var lidt … eller det var meget uvant. Jeg var ikke sådan topnervøs, men jeg var en lille smule nervøs over det, fordi jeg aldrig havde prøvet det før. Og så debuterede jeg i Abbey Road Studios, det synes jeg også var en presbold. Men teamet omkring det var super skønne, og deres singcoach var super fed. Så jeg blev meget rolig hurtigt. Og vi tacklede det, som skuespillere skal gøre det. Lod rollen synge i stedet for, at Mads Mikkelsen stod og sang. Så fandt vi det efterhånden«.
Hvordan oplevede du at arbejde med Barry Jenkins?
»Jamen, det var skønt. Altså, det er jo en underlig størrelse, at vi står med ingenting, og han har så mange forskellige spillere, som han skal oplyse om, hvad det er, vi laver. Han skal have dem alle sammen i den samme båd, og vi skal sejle den samme vej. Det synes jeg, han var helt mesterlig til«.
»Han var fantastisk til at danne et billede over, hvad vi foretog os, og sagde ’for en sikkerheds skyld, så giv mig lige fire andre nuancer også, så har jeg lidt at kunne lege med’. Og det var der jo meget stor frihed i, at vi ikke havde sat os helt fast på, hvor vi var endnu, og det havde han heller ikke. Så det var et superskønt samarbejde. Det er jo ret unikt, at man gør det over så lang tid, to år. Så man lærte jo hinanden at kende mere og mere«.
Havde du noget at gøre med de andre store stjerner, der er i castet, blandt andet Beyoncé og Blue Ivy, undervejs?
»Jeg mødte alle mennesker i går for første gang (til premieren, red.). Da vi lavede det, var vi jo i hver vores lille del af verden, og der var covid. Så det var faktisk en meget speciel oplevelse aldrig at have mødt castet, før man møder dem til premieren. Det var skønt – Beyoncé var her ikke, men alle de andre var her«.
Har du en all time-favorit Disney-film?
»Ja, ’Junglebogen’. Den har jeg altid elsket. Det er en helt anden måde at animere på, og den er så i live på en eller anden mærkelig måde. Og alle karaktererne er enormt nemme at holde af«.
Den har jo også fået en liveaction-udgave. Hvad tænker du om, at Disney laver de her genindspilninger – bidrager de med noget positivt til de originale historier, eller burde man i nogle tilfælde lade originalerne stå selv?
»Nogen skal man gøre det med, fordi det kan noget, og nogen skal man ikke gøre det med – det er lidt forskelligt. Jeg ved, ’Snehvide’ er i gang i øjeblikket. Jeg har ikke set den. Det er jo altid svært, når man har den originale klassiker. Den er svær at rive sig væk fra, hvis man elsker den«.
»Jeg vil sige, at hvis ikke Peter Jackson havde lavet ’Ringenes herre’, så havde jeg levet meget, meget fint med, at jeg har læst den som bog og kunne forestille mig hele. Men jeg må også bare sige, at han ramte den, som han skulle. Det var et godt eksempel på, at man godt kan gøre det«.
Hvordan oplever du generelt fornyelsen i Hollywood de her år, både baseret på de ting, du selv har set, men også de tilbud du får på dit eget bord?
»Jeg tænker ikke så meget over det. Jeg ser eller læser jo ikke alt. Af det jeg læser, er der rigtigt meget af det, der ikke interesserer mig, og så er der noget af det, der interesserer mig. Sådan har det også været de andre år. Jeg kan ikke helt sige, der er sket et skred den ene eller den anden vej«.
Disney har fra nogle kanter også fået kritik de seneste år for at være blevet for, i mangel på et bedre ord, woke. Oplever du, at Disney og Hollywood er for optaget af at tilgodese de ’korrekte’ holdninger?
»Jeg har ikke fulgt så meget med i det. Men hvis det har været tilfældet, er der vel noget om snakken, og i andre film har det ikke været sådan. Jeg har ikke rigtigt fulgt nok med til at kunne være en del af samtalen«.
»Man skal jo altid passe på med at tilfredsstille en enkelt fraktion af publikum. Man skal lave det, som man synes er rigtigt, som man synes er den rigtige historie, og som fortælles på den rigtige måde. Og det håber jeg, at man fortsætter med«.
Lige til sidst: Alexander Payne skal efter sigende lave en film i Danmark, og I har jo været tæt på at lave et projekt sammen før – er det nye projekt noget, du skal være involveret i?
»Nej, jeg har ikke hørt om det i hvert fald. Jeg har hverken hørt fra ham eller om det projekt. Men det hilser jeg da velkommen, hvis han ringer – jeg synes, han er en ret skøn mand«.
’Mufasa: The Lion King’ har biografpremiere 19. december.