INSIDER. Et vildt år kan man roligt kalde Aphacas 2025.
Den fremadstormende gruppe oplevede både at blive forfremmet fra Roskilde Festivals vækstlagsprogram til et tætpakket Arena-telt, vinde to ud af tre priser til P3 Guld og stå for nytårstalen hos DR 2’s Deadline.
Begivenhedsrigt bliver det uden tvivl også for gymnasievennerne Rumle Kærså, Bertil Engberg Nielsen, Bertram Ask Plauborg og Noah Elias Rasmussen i 2026, hvor både en række festivalkoncerter og ikke mindst et udsolgt show i Parken ligger forude. Inden da udgiver bandet deres andet album, ’Vild ungdom’, som lanceres med tre lytteevents i Østre Gasværk.
Man kunne måske tro, at den kommende udgivelse reflekterer over bandets enorme medvind og nyfundne status som superstjerner. Men det er faktisk ikke tilfældet for pladen, hvor Aphaca fortsætter samarbejdet med producer Adi Zukanovic, som også var inde over deres to ep’er ’Mig og min mund’ og ’Kan du mærke suset?’ fra 2024.
»Albummet har ikke handlet om, at vi har haft et vildt år. Det var ikke det, ’Vild ungdom’ betød for os på det tidspunkt. Vi kunne ikke vide, at det ville gå sådan. Det sidste stykke tid er titlen selvfølgelig vokset med os«, fortæller forsanger Rumle, da vi mødes med bandet i Sauna-studiet på Frederiksberg, hvor en stor del af ’Vild ungdom’ er indspillet.
»Det var i lang tid bare en arbejdstitel, men den resonerede for os alle sammen. Både fordi vi godt kan lide at være energiske, når vi står på en scene, men også fordi det i vores eget liv kan være vildt i forhold til store følelser, store nedture, store tanker«.
Det travle år har dog haft betydning for skabelsesprocessen. For midt i en tætpakket koncertkalender er der ikke altid overskud til at skrive sange, erfarede Aphaca.
»Når vi står til koncerterne, hælder vi så mange følelser ind i det. Man bruger hele sit følelsesregister mellem os og publikum, der synger med og danser. Så når man så møder ind i studiet, er man helt fyldt op af det«, siger trommeslager Noah.
»Vi venter, til sangen har lyst til at komme og være sammen med os. Hvis det tager fire måneder, så kommer der ikke nogen sang i fire måneder«, tilføjer Rumle, der selv måtte bede om en pause fra sangskrivningen undervejs.
»Vi havde en tydelig skift i maj måned, hvor jeg i hvert faldt tænkte, at jeg ikke kunne skrive noget overhovedet, og at jeg ikke have lyst til det lige nu. Der blev jeg bare mødt af en kæmpe forståelse fra de andre drenge, for så skal der ikke skabes noget«.
Heldigvis endte sangene med at komme til bandet. Der er 11 af slagsen på ’Vild ungdom’, som udkommer 27. februar.
I den anledning har vi taget Aphaca gennem vores interviewformat Insider, hvor de indvier os i nogle af de rutiner, udfordringer og sandheder, som man ellers kun kender til, hvis man selv bevæger sig i branchen.
Magi fra husbåden
Hvad var den sværeste nød at knække på ’Vild ungdom’?
Bertram: »Det har nok været albummets åbner, ‘Flue i et spind’. Den har været igennem virkelig mange versioner. I et øjeblik var vi sikre på, at den skulle lyde på én måde. En uge efter sagde vi: Nej, vi kan ikke bruge noget af det, vi har lavet. Så det er den sang, vi har indspillet grundspor til flest gange. Vi har gjort det tre eller fire gange – og ad mange omgange. Den er endt med at lyde, som den skal. Den fandt sin plads til sidst«.
Rumle: »Jeg husker, at det var et kæmpe skridt for os, da vi på et tidspunkt stod ude i gården ved studiet, og du spillede sangens tidlige memo-optagelse. Vi fandt ud af, at vi måtte gå tilbage til, hvor den faktisk startede, hvor den var i den første uge. Vi var nødt til at komme tilbage til klaveret. Det er ligesom det, der er sangen. Lige meget hvor irriteret man kunne være over klaveret, så var det nærmest ikke op til os«.
Hvilken detalje er I gladest for ved albummet, som ingen almindelige mennesker vil lægge mærke til?
Bertram: »Den ældste sang på albummet, ’Flyver som fugle’, blev faktisk skrevet i første uge, da vi mødtes med Adi for to eller tre år siden. Den blev lavet som en skitse, og det var meningen, den skulle med på en af de to ep’er, men det var sådan en sang, der skulle have noget tid. I andet vers er der tre bas-stykker, der blev indspillet til en demo de første dage med Adi i hans kælder, og de har holdt hele vejen til den færdige sang. Det siger meget om vores proces, at det ikke altid behøver at være den nyeste eller mest vellydende optagelse. Det er fedt at have den her lille tidskapsel med, og det er blevet en af mine absolutte yndlingssange på albummet«.
Rumle: »Jeg tænker på den måde, vi indspillede grundsporene til ’Sidste lys’ på. De rå optagelser lyder bare så sindssygt godt, og vi indspillede dem ude på en husbåd på Refshaleøen. Forholdene var det modsatte af optimale. Der var dårlig akustik, og hele setuppet var simpelt i forhold til i et studie, hvor der er en stor pult til mange penge, og nogen har tænkt over, hvordan det hele skal lyde. Men de her grundspor fra husbåden lyder bare fantastisk«.
Noah: »’Sidste lys’ ville jeg også sige. Den indspilning er det mest karismatiske lydunivers, vi har lavet. Det er helt sygt«.
Hvilken darling måtte I dræbe til den endelige version?
Bertil: »Der er nogle sange, vi har arbejdet på, som ikke kom med. Men de er ikke døde endnu. De kommer nok med på næste plade. Eller næste plade igen«.
Noah: »Jeg har det lidt øv over, at en sang med arbejdstitlen ’Charlies drøm’ ikke er med. Det er en af de sange, der har eksisteret i tre år, fra vi skrev den ude på Amager engang. Det er bare et vers og et omkvæd, men den har bare boet i mig i så lang tid. Det er en virkelig smuk fortælling. Vi fik indspillet to versioner af den, men der var bare en følelse af, at den ikke smagte rigtigt. Så vi må kigge på den igen, når vi er i et andet state of mind«.
Tænk ikke for meget
Hvilken konkret feedback påvirkede mest arbejdet med ’Vild ungdom’ i tilblivelsesprocessen?
Noah: »Det bedste råd, jeg nogensinde har fået, kommer sgu fra Adi. ‘Du lyder for tænkt’, har han mindet mig om i ny og næ. For når jeg giver slip og ikke tænker for meget over det, så spiller jeg også bedst, selvom det ikke nødvendigvis er mest tight. Jeg fik den kommentar så meget under indspilningerne til ‘En drøm om et menneske’. ‘Du tænker for meget. Du tænker for meget. Du tænker for meget’. Og jeg får den sikkert igen på et tidspunkt«.
Hvilken genstand er vigtigst for, at I kan gøre jeres arbejde godt?
Bertram: »Det er jo meget åbenlyst, men: vores instrumenter. De er bare så vigtige, fordi vi spiller alt i hånden. Det er ikke en trommemaskine, det er Noah på sit trommesæt«.
Rumle: »Vores hoveder, har jeg mest lyst til at sige. For det er tydeligt at mærke, at hvis ikke vi mentalt er et sted, hvor vi har lyst til det, så kan vi sagtens være i et studie i to uger uden at der sker noget som helst. Uanset hvor meget fedt gear og hvilke genstande vi har omkring os«.
Bertil: »Det er ikke en genstand, men jeg tror ikke, vi kan lave et album uden vores madlavningsmetaforer. Hver gang der skal snakkes om en sang, så bliver musikken altid sammenlignet med mad«.
Hvad gør I for at komme i ’zonen’, når I skriver musik?
Bertram: »Vi gør meget ud af at have gode omgivelser omkring os, og vi er gode til at hygge os. Det handler ikke altid om at være i zonen. For det behøver ikke være sådan, at nu skal vi ind at arbejde koncentreret fra 9 til 13. Vi tager også en ekstralang frokostpause og snakker om noget helt andet end musikken. Det gør vi også rigtig meget, når vi øver op til koncerter. Så hygger vi rigtig meget og køber en lille kage og en kaffe. I sommer var vi for eksempel ude at plukke jordbær en dag inden et show«.
Rumle: »Det var også derfor, vi tog ud i husbåden. Vi skulle ud i nogle andre rammer og nulstille os selv efter den store sommer. Hvordan er det at spille musik sammen?«.
Noah: »Det gav os følelsen af at komme i sommerhus, boltre sig med musik og ikke tænke så meget over det. Vi kan jamme og hoppe i vandet. Vi kan sige ’nu er jeg inspireret’ klokken halv 12 om aftenen. Det er vigtigt for os at komme ud, en årlig tradition«.
»Et motherfucking genius«
Hvilket talent i branchen har I optur over for tiden?
Noah: »Bertram har vist mig en norsk trio fra Norge, der hedder Uld, som jeg er helt på røven over. De spiller bare nogle fucking vilde sange og skriver virkelig godt«.
Bertram: »De laver norsk folkemusik. Måske er det lidt som at synge Højskolesangbogen herhjemme. Det er nogle meget store sange, hvor de spiller harmonika og klaver og synger helt sindssygt smukt«.
Hvem er det største geni i jeres branche, som få mennesker udenfor kender?
Rumle: »Vores producer Adi Zukanovic. Han har en helt fantastisk tilgang til at være i musik. Han er god til ikke at svare på ting, men stille spørgsmål. Det, føler jeg i hvert fald, er det vigtigste, når man arbejder sammen med folk i musik. Det handler ikke om at trække sine egne idéer ned over hovederne på folk, men at kunne styrke noget, der er i de andre. Det er han mester til«.
Noah: »Og Albert Rung, mand! Vores guitarist, der er sød nok til at spille med os. Han er et motherfucking genius og på mange måder en forlængelse af os, både musikalsk og menneskeligt. Han stråler bare af star factor«.
Hvornår har I virkelig følt jer forstået af publikum?
Bertil: »Jeg kan huske en besked, vi fik, da vi skrev nytårstalen til Deadline. Det tog nogle uger, og vi havde mange diskussioner om, hvad folk egentlig har brug for at høre fra os. Vi blev enige om, at vi nok skulle snakke om fællesskab og sårbarhed og skrev de keywords ned i Google Docs. Så fik vi et brev fra en person, som havde været til mange af vores koncerter og skrev: Hvor er det rart at høre jer synge om fællesskab og sårbarhed på den her måde, det betyder meget for mig. Da indså vi: Okay, det er det her, det handler om. Det er det her, vi er og skal være for nogen. Det er det her, vi kan. Det forstod jeg først, da hun skrev det«.
Bertram: »Jeg tror, vi alle har det allerbedst, når vi er på scenen. Når man træder derud, bliver man bare grebet med det samme. Publikum har vores ryg sindssygt meget. Det er virkelig en magisk oplevelse. Og det er noget, der aldrig forsvinder. Vi spillede 50 shows sidste år, og det var lige så præsent til første show som til sidste show. Hver gang følte vi, at vi var her sammen, og at alle ville hinanden det godt. Så føler man sig virkelig forstået«.
’Vild ungdom’ udkommer 27. februar.