Spilproducenten Rockstar har for nylig offentliggjort launch-traileren til det, der må betragtes som spiludgaven af et Frank Ocean-album, nemlig det længe ventede ‘Grand Theft Auto VI’.
De fortæller her, at det er den ikoniske house-duo Justice, som står bag det instrumentale soundtrack. Justice har samtidig udgivet den seneste single fra ‘GTA VI: The Album’, ‘Flower in a Hurricane’, sammen med – hold nu fast – Tame Impala, SZA og King Gizzard and the Lizard Wizard.
Traileren er spækket med eksplosioner, skuddueller, biljagt og alt, hvad man ellers kan forvente af ‘GTA’, mens den nye Dire Straits-klingende single giver det hele en meget 80’er-action-montage-vibe.
Der er indtil videre udkommet en håndfuld originale singler fra albumledsageren med vanvittige features og samarbejder fra blandt andre Travis Scott, Cardi B, Keith Richards, Yung Lean, Future og mange flere.
Desuden er seks radiostationer blevet bekræftet med værter som Robyn, Bad Bunny og Lana Del Rey. Se traileren herunder.
