Ugens optur:
Millimeter for millimeter er Carsten Bjørnlunds Frederik blevet kastreret gennem ’Arvingerne’. Han er blevet udstillet som en emotionelt ubalanceret hulemand med lidt for direkte adgang til sine opsparede aggressioner og manglende evne til at være en nærværende far og ægtemand. Af og til balancerer han lige på kanten til yuppie-klicheen, og derfor er nogle af seriens bedste øjeblikke dem, hvor han bliver menneskeliggjort – som i slutningen af den nye sæsons første afsnit, hvor han spillede musik med sine børn.
Derfor var det også en lettelse at se ham træde i karakter som en anden Sherlock Holmes i aftenens afsnit, hvor han blev modstræbende advokat for sin fængselsplagede bror. Med blyant og tommelstok beviste han, at man maksimalt kan have 32 joints på sig, når man kun har en skjortelomme og to baglommer (»selvom Thomas altid har lært os, man ikke må have joints i baglommen«). Sådan, Frederik – og et nyttigt budskab, som man kan få brug for, førend man aner det.
Ugens øv:
Den ellers så anmelderroste serie er blevet skudt i skoen, at den i lidt for høj grad nærmer sig en soap opera. Og af og til er der da også noget om det. Således var den akavede romance mellem Solveig og Emil blandt første sæsons mere sæbebesudlede intrigeelementer, som det var ærgerligt at se genoplivet i slutningen af aftenens afsnit. Emil og Solveig har bekendt sig til hinanden bag Frederiks ryg, og man tør næsten ikke tænke på, hvad det vil føre med sig af melodramatiske skærmydsler.
Og hvad skal vi lige lægge i, at Solveig på Facebook staver sit efternavn ’Grønnegård’, mens Emil staver sit ’Grønnegaard’? Næh, du. Der er noget fishy ved hele affæren.
Ugens ka’-gå-begge-veje
Signe blev pludselig smigret af flirten fra den ellers arrogant irriterende Martin, spillet af Rasmus Botoft.
Det kan føre til en konflikt med Signes sympatiske far, som Martin muligvis har et horn i siden på – og måske til en kærlighedssplittelse mellem den unge landmand, Signe tilsyneladende har et godt øje til, og den mildest talt pågående håndbolddirektør: »Er du klar over, hvor pisse lækker du er, når du står og fortæller om hamp?«.
Vi er ikke synderligt interesserede i udforskningen af nogle af disse muligheder, og vi venter derfor med nogen ængstelse på, hvad serien stiller op med den mystiske Martin.
Ugens ’Go Gro’-øjeblik:
Et af højdepunkterne i Lars von Triers ’Idioterne’ er, når den borgerlige far, Anders Hove, forsøger at slæbe sin datter væk fra det samfundsombrydende idiotfællesskab, mens han bliver kaldt fascist og det, der er værre.
I aftenens episode af ’Arvingerne’ fik vi en højdramatisk pendant, da Isas ubehagelige far (i lyseblå skjorte og Volvo, puuuuha) forsøgte at kidnappe Melody. Heldigvis fik Signe og ikke mindst Gro lagt sig imellem, og hvem ville ikke stikke halen mellem benene, hvis Trine Dyrholm med et så iltert blik i øjnene råbte »hvem er DU?« lige op i ansigtet på én.
Det var en scene, der fik vist den atypiske families grundlæggende sammenhold, og ligesom druknescenen i første afsnit blev det slået fast, at moderdyret i den grad er blevet vakt i den ellers så karrieremindede Gro.
Ugens facit:
Endnu et solidt og velspillet afsnit, der dedikerede en stor del af spilletiden til et thailandsk fængsel, hvor Emil (flot spillet af Mikkel Boe Følsgaard) finder den barmhjertige samaritaner i sig selv. Man håber – både for hans og fortællingens skyld – at han snart vender hjem, og at serien i længden stoler mere på sit indre end ydre drama.
Læs også: Anmeldelse af ‘Arvingerne’ sæson 2
Læs også: Carsten Bjørnlund fra ‘Arvingerne’ om favoritfilm, -tv og -musik i 2014
Læs også: Rasmus Botoft – ny mand i ‘Arvingerne’ – som sine favoritter fra året