Dansk film er røvsyg, for alle filmene ligner hinanden, ingen har noget interessant at sige, og Anders W. Berthelsen er med i dem alle sammen.
Sådan er der utvivlsomt mange, der har det med den hjemlige filmkunst. Nogle feinschmeckere boykotter ligefrem film på danske plader. For en sikkerheds skyld og bare fordi.
Og sandt er det da også, at danske instruktører ikke har taget et markant, fælles kunstnerisk standpunkt, siden Lars von Trier og Thomas Vinterberg i midten af 90’erne skabte dogmebevægelsen i en protest mod de tunge og tørre periodedramaer, der tyngede på vægtskålen dengang.
Efter dogme falmede hen, har man savnet en åben diskussion blandt landets filmskabere om, hvad filmkunsten egentlig skal kunne. Som de italienske neorealister gjorde i efterkrigstiden og de franske nybølgeauteurs i 60’erne. Men kigger man godt efter, begynder det at ulme i den hjemlige filmandedam, hvor instruktører trækker i hver deres retning og ikke nødvendigvis synes, at det, de andre går og laver, er lige genialt.
Er virkeligheden nok?
Jeppe Rønde står bag ‘Bridgend’, som bygger på virkelige begivenheder fra Wales, hvor 79 unge begik selvmord på blot fem år. Men det er ikke en plotdrevet fortælling, snarere et billeddigt, der fremmaner en særlig stemning frem for at søge svar.
Daniel Denciks ‘Guldkysten’ bygger også på en autentisk historie (om en dansk botaniker i Afrika i 1836), men er ligeledes båret af en lyrisk atmosfære frem for konventionel handling.
Uanset hvad man måtte mene om de to, splitter de fortroppen af dansk filmkunst. På den anden side har vi nemlig instruktører som Tobias Lindholm og Michael Noer, der har stået bag den mest interessante danske filmbølge de seneste år med ‘R’, ‘Kapringen’ og ‘Nordvest’, realistisk betonede film dybt forankret i virkeligheden. Lindholm er aktuel med ‘Krigen’, som fortsætter den knugende intense, virkelighedsnære stil.
Med deres såkaldte reality rules-koncept har Lindholm og Noer gjort op med den melodramatiske stil, mange stadig forbinder med dansk film. Men Dencik og Rønde peger på en ny vej. Rønde siger i vores interview med ham: »Det er ikke nok bare at få virkeligheden til at makke ret i et perfekt plot i de tilfælde, hvor man dybest set ikke ved, hvad fanden det er, der er på spil. Det er ikke godt nok. Der har vi et større ansvar«.
Og i forrige nummer af Soundvenue siger Dencik: »Jeg er helt allergisk over for film, hvor man kan se den dramaturgiske model bagved. Mine film har det med at forsvinde ud ad en tangent«.
Trier og Bier er en gammel traver
Man kan kalde det for Realisterne mod Poeterne. På siden står så Genredrengene, der med instruktører som Nikolaj Arcel (‘Kongekabale’, ‘En kongelig affære’) og Ask Hasselbalch (‘Antboy’) i spidsen også har taget et opgør med dogmebevægelsen. Vores succes beror på evnen til at lave genrefilm med et skandinavisk twist, argumenterer de.
Og pludselig blev dansk film spændende igen! Tobias Lindholm afviser naturligvis, at Realisterne og Poeterne er uenige, og ingen vil nævne navne. Men alligevel øjner man nu muligheden for en åben debat om, hvad vi vil med filmkunsten herhjemme. Jeg vil ikke tage parti for hverken Realisterne, Poeterne eller Genredrengene, men sende en opfordring videre om, at instruktørerne smider forsigtigheden over bord og går i clinch med hinanden(s film) offentligt.
Konflikten mellem Lars von Trier og Susanne Bier er efterhånden en gammel traver, og vi trænger til ny polemik, som sætter dansk film på dagsordenen og får den kritiske offentlighed til at mærke de personlige stemmer bag de titler, der figurerer på biografplakaten.
Det behøver hverken blive personligt, perfidt eller undergravende for statens lyst til at uddele støttekroner. Holder man øjnene på bolden – kunstsynet og mulighederne i dansk film – kan det tværtimod drive udviklingen fremad. Debatten om dansk film behøver ikke kun handle om rammeaftaler, fødekæder og forretningsmodeller.
En version af denne artikel blev bragt i Soundvenue #96 med forkert forfatternavn.
Læs også: Svar fra Daniel Dencik –»En god film samler ikke folk, den splitter folk«
Lyt til Soundvenue Filmcast: Om ‘Krigen’, romcom-genren under opbrud med ‘Trainwreck’ og Idris Elba som Bond