’Motley’s Law’
Den hårdkogte forsvarsadvokat Kimberley Motley er den eneste udlænding, der har licens til at procedere sager i Afghanistan. Halvt afroamerikansk, halvt koreansk og med et blik, der fortæller dig, at hende her skal du ikke løbe om hjørner med. Motley er på alle måder et interessant bekendtskab.
Hende har den danske dokumentarinstruktør Nicole N. Horanyi, der også er kvinden bag ’The Devilles’ og ’Dagbog fra Porn Valley’, fulgt nysgerrigt i hælene på i årene 2013 og 2014 i såvel Afghanistans hovedstad Kabul og på smutturene hjem til familien i USA. Klassisk fluen-på-væggen-tilgang.
»Jeg er Wonder Woman«, proklamerer Motley med et lille grin, da hun og assistenten Khalil på vej ud af døren fra kontoret smalltalker om amerikanske superhelte. Khalil ser mere sig selv som Spider-Man, vel at mærke i Tobey Maguires nørdede skikkelse. Og alene det faktum, at Motley – som amerikansk kvinde uden tørklæde til at dække hendes stramt opsatte hår – vil og tør arbejde som forsvarsadvokat i Afghanistan, gør hende virkelig til en superkvinde. Et ægte forbillede af den slags, der holder inspirerende TED Talks. Det er næsten for meget af det gode.
Derfor er det noget så forfriskende at opdage Kimberley Motleys bevæggrund for at rejse fra hjemmet og familien i Milwaukee til Afghanistan: Penge. Der er intet prætentiøst eller frelst over Motley. Hun er bare en kvinde, der takkede ja til en professionel mulighed. At jobbet bragte hende til et land som Afghanistan med et bundkorrupt retssystem, er nærmest en ren tilfældighed.
Tilfældets manglende logik smitter desværre også lidt af på Horanyis film om Kimberley Motley, der mangler målrettet struktur. Fra sag til sag, i bilen, i nedslidte, bittesmå retslokaler, på besøg i fængsler, så hjemme til Halloween med familien i USA, tilbage på kontoret i Kabul og i sengen med en bærbar computer i skødet, hvor hun godnat-Skyper med manden. ’Motley’s Law’ fremstår som fortælling lige vel fragmentarisk.
Men Motley er en fascinerende kvinde at betragte og forsøge at lære bedre at kende. Opvæksten på den forkerte side af sporene hjemme i Milwaukee har gjort hende til en rigtig tough cookie. Ukueligheden har hun pakket med i kufferten, og den smitter i den grad af på hendes måde at praktisere lovstof på.
Bliver hun bange, når Taliban-tilhængere kyler en håndgranat mod hendes kontor? Nej, egentlig mest bare irriteret, fordi hun og assistenten må tage lidt flere forholdsregler. Beslutsomheden og den høje arbejdsmoral er hendes drivkraft mod uretfærdigheden. Og uretfærdighed er der nok af rundt omkring i de afghanske fængsler, hvor Motleys klienter med nerverne uden på fængselsdragterne krydser fingre for en fair rettergang. Chancen er der i det mindste med Kimberley Motley som forsvarsadvokat.
Den erfarne dokumentarfotograf Henrik Bohn Ipsen fanger små, levende bidder af den afghanske hverdag, som den tager sig ud på gader og caféer. Med majestætiske bjerge i baggrunden og militærhelikoptere sværmende rundt over Kabuls tage tegner han og Horanyi et komplekst billede af et land, der står på tærsklen til selvstændighed oven på den amerikanske krigsindsats. Det er her – midt imellem demokrati, Sharialov og Talibans håndgranater – at Kimberley Motley stædigt praktiserer.
Og når det hele bliver for meget, skruer den amerikanske advokat op for Lil Wayne på stereoanlægget i bilen og drøner videre mod den næste sag i sin firhjulstrækker.
Kort sagt:
’Motley’s Law’ er en øjenåbner. Den danske dokumentarinstruktør Nicole N. Horanyi har i den amerikanske forsvarsadvokat Kimberley Motley fundet en kompleks, modig og herligt dumdristig kvinde at beskue Afghanistans tilstand igennem. Lidt strammere fortællestruktur havde dog klædt filmen.