Ny Shia LaBeouf-film flænses usædvanligt hårdt af anmelderne

Ny Shia LaBeouf-film flænses usædvanligt hårdt af anmelderne

For en måneds tid siden dukkede traileren op til det postapokalyptiske krigsdrama ‘Man Down’ med Shia LaBeouf i den bærende hovedrolle, assisteret af navne som Gary Oldman (‘The Dark Knight’), Jai Courtney (‘Terminator Genisys’) og Kate Mara (‘House of Cards’, ‘The Martian’).

Selvom ‘Man Down’ allerede cirkulerede på blandt andet Venedig- og Toronto-festivalerne i 2015, er det først nu, at den er kommet ud til et bredt publikum. Der lader dog til at være en god grund til den store forsinkelse, eftersom filmen er blevet decideret slagtet af de anmeldere, som har set den.

Det bekræftes af Rotten Tomatoes, hvor filmens score er på 0, hvilket vil sige, at alle (!) anmeldere har syntes dårligt om den, og at filmen indlemmes i den lidet attråværdige nul procents-klub af virkelig forfærdelige film. Den beskrives blandt andet som manipulerende af Variety: »En frastødende manipulerende psykologisk thriller, der skælder publikum ud for ikke at bekymre sig nok for veteraner«.

The Guardian har heller ikke meget til overs. »’Man Down’ viser sig – på skift – at være uinteressant, sirupsagtig og fyldt med krigsfilmsklichéer«.

Filmen er instrueret af Dito Montiel, der har haft svært ved at genfinde formen siden den vellykkede ‘A Guide to Recognizing Your Saints’ (også med LaBeouf). Efter ‘Fighting’, ‘Empire State’ og nu ‘Man Down’ ser det desværre ikke lyst ud for Montiels instruktørfremtid.

Læs også: Junkfood til hjernen – de 10 værst anmeldte film, du kan streame lige nu

Fejl: Argumentet 'posts' er ikke sendt med