»Vi beboer en klode præget af store udfordringer – krig, sult, flygtninge, kultursammenstød, økonomisk krise, klimakrise, præstationsangst, stress, depression, 14. sæson ’Vild med dans’ – og dansk film kunne tilsyneladende ikke være mere ligeglad«.
Sådan skrev Soundvenues filmredaktør Jacob Ludvigsen for nylig her på siden i en kommentar og uddybede, at mens der bliver lavet mange danske film om dengang, farfar var barn, er der alt for få danske film, som prøver at sige noget meningsfuldt om samtiden. Men er det sandt? Og er det et problem for dansk film? Vi har spurgt tre fremtrædende danske filmfolk.
Fenar Ahmad, instruktør af ’Ækte vare’ og ’Underverden’
Er dansk film fanget i fortiden?
»På nogle punkter. Det er spøjst, at den danske filmverden har en tendens til at fortælle historier fra tidligere tider, men jeg tror, det har noget at gøre med, at det er nemmere at anskueliggøre fortiden.
Når man ser på demografien i Danmark i dag, er vi meget mere farverige og diversificerede end før. Periodefilmene simplificerer verden og tager os tilbage til et racemæssigt homogent univers. Globaliseringen, internettet, finanskrisen – alle de her ting, der har skabt opbrud i den måde, vi lever på – er sværere at skildre på film.
Jeg kalder de historiske film for finanskrisefilm. Det er film, der minder os om, at vi har haft nogle helte i Danmark, der udførte heltegerninger og vandt EM i fodbold. Det er reelt nok at fortælle den slags historier, men jeg synes også, at vi skal kunne kigge indad på de problemstillinger, vi står med i samfundet i dag.
Jeg synes for eksempel, at det er mærkeligt, at vi har oplevet store ting som bankkrak og Dong-salg i Danmark, men det påvirker ikke dansk film. I stedet får vi film om gamle boksere fra 1970’erne. Jeg forstår ikke, hvorfor lige 70’erne er så interessante. Selvfølgelig kan man godt have behov for at kigge lidt i sit fotoalbum nogle gange. Men vi skal også tage vores egen tid seriøst«.
Taler de historiske film måske til den ældre generation, mens de unge finder deres underholdning andre steder end i biografen?
»Der har nok været en tendens til, at de historiske film har været nemmere at få finansieret, fordi de bygger på noget genkendeligt eller på en roman, der har solgt godt. Men både unge og ældre er interesserede i samtiden, hvis den resonerer med ting, de går op i. Det kunne man jo se med min film ’Underverden’, der trak folk i alle aldre i biograferne, og som handlede om ting, folk kunne genkende fra virkelighedens nyheder såsom kriminalitet og bandemiljøer.
Dogme-filmene handlede jo i sin tid også om at kigge indad, i nuet. Samtidig lærte man enormt meget om 68’er-værdierne i Danmark af en film som ’Idioterne’, der førte samme værdier op til en fortælling om et kollektiv i 90’erne. Den form for film kan jeg godt savne.
Dermed dog ikke sagt, at jeg ikke synes, at mine instruktørkolleger laver gode film. Man kan jo godt lære nye ting af historiske film – se bare på ’Under sandet’, der trak et kapitel fra danmarkshistorien frem fra mørket, som mange ikke kendte noget til. Det handler om, hvordan man bearbejder historierne. Og måske behøver vi ikke flere heltefilm.
Både min første og anden spillefilm er samtidsfilm, der bearbejder en del af den tid, de foregår i. Når jeg laver film, kigger jeg på, hvad jeg synes, der er brug for nu. Og jeg interesserer mig meget for den tid, vi lever i. Alle genrer kan noget, og der skal være plads til det hele. Men der skal gerne være en balance. Danmark er i rivende udvikling, og det skal vores filmindustri også afspejle«.
Claus Ladegaard, konstitueret direktør for Det Danske Filminstitut
Er dansk film fanget i fortiden?
»Der er en pæn del af de brede film, der har historiske begivenheder eller fortiden som omdrejningspunkt, ja. Men alle historiske film er jo udtryk for en aktuel fortolkning af noget fortidigt. Det vil sige, at de her film får en anden betydning i dag.
’Under sandet’ handlede for eksempel naturligvis om begivenheder efter Anden Verdenskrig, men det var også en film om en situation med flygtningestrømme og om, hvordan man behandler fremmede. Det er en helt aktuel problemstilling.
Netop fordi man kan bruge historiske film til at bearbejde og kommentere på det, der sker i nutiden, synes jeg også, at man skal være lidt forsigtig med helt skarpskårent at konkludere, at der er for mange historiske film«.
Men derfor kan vi vel godt samtidig få film i biografen, der faktisk foregår i den tid, vi lever i – og ikke blot film, der alluderer til nutiden?
»Det, der bragte dansk film på verdenskortet i 90’erne, var i høj grad hverdagsskildringer udsat for flere former for dramatisk bearbejdning. Det er en arena, der nu er blevet overtaget af tv-serierne, der er enormt gode til at skildre hverdagens dilemmaer. Serier som ’Norskov’ og ’Herrens veje’.
Det rejser selvfølgelig nogle spørgsmål om, hvilke slags film det er, vi så skal have i biograferne. Hvad er det, der virker i biograferne nu, hvor streaming er blevet en del af folks forbrug? Det er de store historiske fortællinger.
Det er dog klart, at film, der har kæmpestor relevans i forhold til, hvad der sker ude i verden lige nu, altid er sindssygt velkomne – som Fenar Ahmads ’Underverden’. Ud af de 23 spillefilm Det Danske Filminstitut støttede sidste år, var en del skarpe, mindre film, men den slags får bare ikke så stort et publikum som de historiske film. De film, der har det realistiske drama i centrum, går ikke særligt godt i biograferne, som de gjorde det dengang i 90’erne. Fordi folk får hverdagsdramaerne andre steder i dag«.
Så det handler ikke om, at film om hverdagsdilemmaer ikke kommer igennem nåleøjet i forhold til at få støtte fra Filminstituttet?
»Nej, det gør det ikke. Det er den store, dramatiske fortælling, der tiltaler folk, når de skal i biografen. Det historiske er altid aktuelt, så jeg tror, at der i dag er tale om en arbejdsdeling mellem film og tv«.
Meta Foldager, producer for Meta Film
Er dansk film fanget i fortiden?
»Jeg må indrømme, at jeg ikke kan se problemet. Jeg kan lige så godt spejle mig i en historie fra stenalderen, hvis den er godt fortalt, som jeg kan i en fortælling fra nutiden. Relevansen kan jo som sådan være højere i en film, der foregår i fortiden, end en der foregår i nutiden, hvis sidstnævnte er dårlig.
Det er én ting. En anden er, at jeg simpelthen ikke synes, at det er rigtigt, at der er en overvægt af danske film, hvis handling udspiller sig i fortiden. Jeg kan ikke pege på mange sådanne film fra premierelisten over kommende film og da slet ikke se det som en generel negativ tendens i dansk film. Jeg oplever, at biografmarkedet har det enormt svært lige nu, men også at der – måske delvist derfor – kommer en del nye fandenivoldske film frem, som ’Team Hurricane’, der kan noget helt andet, end vi har set før«.
Film som ’Team Hurricane’ kommer jo ikke bredt ud i biograferne, så de kan næppe konkurrere med de store historiske film?
»Der vil altid være både smalle og brede film. Og jeg kan godt forestille mig, at de instruktører, der lige nu bryder igennem med smalle film, der er lavet på en femøre, på sigt også vil komme til at instruere større spillefilm, der vil være med til at farve markedet«.
Læs også: Filmredaktøren ærgrer sig – er dansk film fanget i fortiden?