Tranny fags, queercore og Chloë Grace Moretz: Årets must-sees på MIX Copenhagen

Særligt de brasilianske titler lokker på årets MIX Copenhagen, der dog også byder på bandlyst kenyansk ener og prisvindendende amerikansk Sundance-perle. Vi er dykket ned i årets program og giver her vores bud på seks MIX-musts fra LGBTQ-filmfestivalen, som finder sted 26. oktober til 4. november.
Tranny fags, queercore og Chloë Grace Moretz: Årets must-sees på MIX Copenhagen
'The Miseducation of Cameron Post'.

1. ‘Rafiki’

»Jeg græder. I en fransk lufthavn. Af REN lykke!«

Sådan lød tweetet fra den kenyanske instruktør Wanuri Kahiu, da hun fik meldingen, at forbuddet imod hendes film ’Rafiki’ ville blive ophævet en uges tid. Forbuddet var i første omgang indsat af Kenyas filmcensurkomité på grund af filmens ulovlige »promovering af homoseksualitet«, mens afgørelsen om ophævelsen var en forudsætning for, at ’Rafiki’ kunne indtage sin plads i kapløbet om en Oscar-nominering.

Den politiske modstand mod homoseksualitet, som har mødt filmen, bliver på sin vis tematiseret i fortællingen om to kvinder, der må vælge imellem forelskelsen til hinanden eller sikkerhed i et væld af snæversynet sladder, lokalpolitik og et spirende voksenliv.

Filmen blev i år, som den første kenyanske film nogensinde, vist i Cannes, hvor især de to hovedrolleindehavere Samantha Mugatsia og Sheila Munyiva modtog ros for deres nærværende sammenspil.

Filmen vises den 27. og 29. oktober.


2. ‘Tranny Fag’

Som nogle måske allerede har bemærket, har MIX Copenhagen i år valgt at boykotte film, hvor ikke-transkønnede spiller transkønnede roller. Boykotten, som ifølge festivalen er indsat for at støtte op omkring transskuespillere, betyder, at der i år ingen trans-spillefilm er at finde i MIX-programmet, som dog kompenserer ved at byde på en række lovende dokumentarfilm både med og om transpersoner.

En af de mest iøjnefaldende er brasilianske ’Tranny Fag’ om den sorte transkvinde Linn da Quebrada, som med opsigtsvækkende perfomances og vilde dansekostumer sender en kæmpe metaliklædt fuckfinger i retningen af alle de hvide cismænd, der tager patent på normalitet.

Et enkelt blik på traileren viser klart, at Linn både vil og skal ses og høres.

Filmen vises den 26. oktober og 3. november. 


3. ‘Good Manners’

På søndag bliver det afgjort, hvem der fremover skal bestride præsidentposten i Brasilien. Storfavoritten hedder Jair Bolsonaro og kalder sig selv »Brasiliens svar på Trump«, og hvis det i sig selv ikke er nok til at stemple ham som usympatisk, så prøv at google dig frem til de nogle af de uhyrlige ting, han har sagt om blandt andet LGBTQ-personer.

På den anden side, lad være. Fat i stedet mod ved tanken om, at der lige nu skyller en varm bølge af spændende queerfilm ind over landet, der ellers er plaget af iskolde vinde fra det yderste højre. På toppen af bølgen ridder den genrebøjende arthorrorfilm ’Good Manners’ om en hed og tiltagende uhyggelig affære mellem en gravid kvinde og hendes intetanende hushjælp.

De internationale anmeldere kalder begejstret filmen »skræmmende«, »delikat« og »kløgtig«, mens vi selv kalder den »forfriskende anderledes«.

Filmen vises den 4. november. 


4. ‘The Miseducation of Cameron Post’

Vi har tidligere udnævnt ’The Miseducation of Cameron Post’ til den bedste film, vi så på årets Sundance, hvor den vandt juryens hovedpris. Måske den amerikanske LGBT-indie også bliver en af de bedste filmoplevelser på årets MIX Copenhagen?

Chloë Grace Moretz spiller den lesbiske Cameron Post, som sendes på ’opdragelseslejr’ for unge med ’afvigende seksualitet’. Her bliver hun, som traileren afslører, konfronteret med »sin egen personlige Disney-skurk«, Dr. Lydia Marsh (Jennifer Ehle), der i ledtog med pastor Rick gør alt, hvad hun kan for at vriste den homoseksuelle djævel ud af de stakkels teenagere.

Moretz, der selv bedst er kendt for sin hårdtslående debut i ’Kick-Ass’, får i filmen selskab af blandt andre ’American Honey’-stjernen Sasha Lane. Hvis du ikke når at fange filmen på festivalen, er der håb endnu. Den står nemlig til at få regulær dansk biografpremiere. Meeen det er jo altid fedt at være først ude, ik’?

Filmen vises den 27. oktober.


5. ‘Queercore: How To Punk A Revolution’

Er du lidt for punk til førnævnte amerikanske indieperle? Så skulle du måske i stedet prøve den punk-filosofiske dokumentar ’Queercore: How To Punk A Revolution’.

Men hvad er queercore egentlig? Jo, det er betegnelsen for en bevægelse, som udsprang i 1980’erne grundet utilfredshed med samfundets misbilligelse af LGBTQ-miljøer. I bevægelsen dyrkede man punkens gør-det-selv-attitude: Producer dine egne plader, definer din egen æstetik og start en homopolitisk revolution i zines og eksperimentelle film.

Med bidrag fra bevægelsens hovedpersoner og firstmovers giver instruktør Yono Leyser et indblik i perioden og stiller spørgsmålet: Er queer-samfundet blevet for mainstream? Det kan man jo passende diskutere efter filmvisningen, hvor Cinemateket åbner baren med dj og kolde bajere.

Filmen vises den 2. november.


6. ‘Hard Paint’

Hvad pokker – endnu en brasilianer! Men er Soundvenue da gået hen og blevet ambassadører for brasilianske queerfilm?

Nej, men det er lige før. I hvert fald har vi, som festivaler og anmeldere verden over, bemærket, at landet lige nu spytter interessante LGBTQ-titler ud til højre og venstre. Endnu en i rækken er det smukke neon-drama ’Hard Paint’, som tidligere på året vandt Teddy-prisen bedste LGBTQ-film på filmfestivalen i Berlin.

Historien følger Pedro, som tjener til føden ved at iklæde sig farvestrålende maling på nettet. Da en anden person en dag begynder at efterligne hans internet-stunt, beslutter Pedro sig for at konfrontere sin imitator. Det er imidlertid en beslutning, der skal vise sig at vende og ned på den unge hovedpersons liv.

Selvom filmen, der tematiserer den homoseksuelles kamp mod et brutalt miljø, ofte sammenlignes med den frapperende Oscar-vinder ’Moonlight’, er anmelderne ikke i tvivl, ’Hard Paint’ er helt sin egen.

Filmen vises den 28. og 31. oktober og den 3. november. 

Læs også: Debatten om Scarlett Johanssons transrolle er ærgerligt reaktionær – og misser en vigtig pointe

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af