Mange vil nok have opdaget, at horrorgenren har fået en revival de seneste år, hvor ambitiøse nye filmskabere har twistet skabelonen, så den igen er blevet taget seriøst i artfilmkredse, hvor gyset ellers indimellem er blevet stemplet som underlødigt.
Men hvilke film er det, der udgør denne bølge af arthouse- eller indiehorrorfilm – og hvor kan man se dem henne? Vi guider til stemningsfuld og ofte tankevækkende uhygge til de lyse sommernætter.
’It Follows’
En ung kvinde får en mystisk ondskab på nakken, efter hun har dyrket sex – og hun kan kun videreføre den til et nyt offer gennem endnu en sexakt.
David Robert Mitchell leger frydefuldt med horrorgenrens forhold til seksualitet i sin virkelig uhyggelige film, hvor det onde hele tiden indtager nye gestaltninger og langsomt, men sikkert snævrer sig ind på sit offer, uanset hvor det befinder sig. Filmen iscenesætter med mesterligt kameraarbejde sin creepy suspense, så det bliver alt andet end tomme chokkalorier.
Kan ses på Filmstriben og Blockbuster.
’The Babadook’
I den australske instruktør Jennifer Kents spillefilmdebut bor alenemoren Amelia med sin lille, mærkelige søn i en åbenlyst urovækkende forstadsskrammelkasse, hvor samtlige hængsler savner smørelse, og noget grumt kradser på væggene. Manden, den store faderfrelser der kunne have strammet hus og hustrus skruer op med sin stærke skruetrækker, er naturligvis omkommet, og så er det pludselig kvinden, der bliver mor-derisk af sorg og seksuel frustration. Eller er det mon skyggevæsnet The Babadook, der spreder skræk og rædsel med sin tophat i mørket?
Filmen er isnende uhyggelig på allermest klassiske, gotiske gyservis, men først og fremmest er den et fascinerende billede på Amelias forsøg på at se sine dæmoner som forælder i øjnene og et af de bedste eksempler på moderne mor-horror, der dribler i cirkler om seerens forudindtagede forventninger.
Kan ses på Netflix og Filmstriben.
’The Witch’
Robert Eggers var i maj aktuel på Cannes med ’The Lighthouse’ med Willem Dafoe og Robert Pattinson, som vi kårede som en af festivalens bedste, og som havde høje forventninger knyttet til sig på grund af instruktørens gennemførte og lavmælt urovækkende debut ’The Witch’. Eggers genskaber 1630’ernes USA med sublim præcision i alt fra sprog til kultur, og han bygger langsomt sin foruroligende historie op omkring den lille nybyggerfamilie, hvis datter Thomasin pludselig slipper den lille baby Samuel af syne. Overnaturlige kræfter er på spil i Eggers manende, sorthvide arthouse-minimalisme.
Kan ses på Blockbuster, iTunes og SF Anytime.
‘Hereditary’
Ari Aster er biografaktuel med ’Midsommar’, hans tjeppe opfølger til den velfortjent storroste ’Hereditary’, der ligesom ’The Witch’ lader en familie gå i opløsning via en kombination af død og overnaturlige kræfter. Asters brug af familievillaens rum er sublim, og alle fra erfarne Toni Collette og Gabriel Byrne som forældrene til talenterne Milly Shapiro og Alex Wolff som de to børn er fremragende. Slutningen deler vandene, men uanset hvad er vejen dertil next nevel psykologisk forstyrrende.
Kan ses på Viaplay og Blockbuster.
’Get Out’
Jordan Peele genoplivede den socialsatiriske gyser med sin overraskende debut ’Get Out’, hvor en ung sort mand (Daniel Kaluya) møder sin hvide kærestes familie for første gang. Filmen er lige så sjov, som den er spooky, lige så indignerende, som den er dybt tilfredsstillende til slut. Og så er der jo flere af dens sekvenser, som er strøget direkte ind i populærkulturikonografien. Hold også øje med Peeles glimrende opfølger, ’Us’, der snart bør ramme streamingtjenesterne.
Kan ses på Viaplay og Blockbuster.
‘It Comes at Night’
Man kan diskutere, om stortalentet Trey Edward Schults film er mere thriller end horror, men det anerkendte produktions- og distributionsselskab A24, som har spillet en stor rolle i at gøre gyserfilmene cool igen, markedsførte den som horror, og den er da også pænt foruroligende i flere passager.
Uanset genrerubriceringen er det en overbevisende paranoid film om en familie, der i en postapokalyptisk verdensorden lever i stringent isolation med sikkerhed og forsigtighed som ufravigeligt princip. Indtil den dag, de modvilligt lukker en anden trængende familie indenfor…. Joel Edgerton, Christopher Abott, Carmen Ejogo og Riley Keough er på rollelisten i filmen, som vores anmeldte omtalte således: »En fantastisk fatalistisk undergangsvision. Et kompromisløst kynisk blik på mennesker, og hvad der gemmer sig derude og derinde. I det mørkeste mørke«.
Kan ses på Netflix og Blockbuster.
‘Green Room’
Også Jeremy Saulniers ’Green Room’ er måske nærmere thriller end horror, men med sin historie om et ungt punkband, der spiller koncert og siden kæmper for overlevelse i en nynazistisk lejr, udnytter den gysergenrens forkærlighed for stramme koncepter og afgrænsede miljøer. Resultatet er en mørk, nervepirrende sag, der kombinerer rendyrket gore med jordnære realisme – og med Patrick Stewart som gruopvækkende nazimaestro.
Kan ses på Blockbuster og Google Play.
‘Raw’
Denne fransk-belgiske perle kombinerer coming of age-genren med et kannibaltema i historien om 16-årige Justine, der altid har været vegetar, men efter et ydmygende ritual under introdagene på veterinærstudiet pludselig får en uimodståelig drift efter kød. Uanset hvor kødet kommer fra…
Julia Ducournaus film er en påtrængende metafor for kvindelig seksualitet, og portrættet af Justine føles genkendeligt og intimt, selvom filmen tager fortællingen hele vejen ud. Vores anmelder skrev:
»’Raw’ er et chokerende og grænseoverskridende ungdomsportræt, der med sine eksplicitte og kannibalistiske scener gnaver sig ind under huden på selv den mest standhaftige tilskuer og faktisk siger mere om teenagetraumer end de fleste traditionelle dramaer«.
Kan ses på Blockbuster, iTunes og SF Anytime.
‘Under the Skin’
Klart den mest kunstnerisk kompromisløse af filmene her på listen – og velsagtens også den mest visionære. Jonathan Glazer iscenesætter Scarlett Johansson som gådefuldt rumvæsen med en glubende appetit på uanseelige skotske mænd, som hun bogstaveligt talt indtager med forførende vellyst. Vores anmelder gav seks stjerner og skrev:
»Johanssons søgende væsen studerer menneskeheden med lige dele iskold indifferens og barnlig nysgerrighed, og filmen er til tider næsten ubærligt rå i sin nøgterne, passive objektivitet. Den er også så uhyggelig, at jeg instinktivt greb efter en ikkeeksisterende sofapude til at afværge et særligt gyseligt blod-til-is-øjeblik«.
Kan lige for tiden kun ses via amerikansk iTunes.
‘A Quiet Place’
Glem alt om ’Bird Box’: ‘The Quiet Place’ er filmen, der viser, hvordan man arbejder fascinerende med sanseapparatet i en gyserdrevet ramme. John Krasinski har instrueret sig selv og sin hustru Emily Blunt i historien om en familie, der tager alle forholdsregler i en undergangstruet verden, hvor selv den mindste lyd tiltrækker de støjsensitive monstre. Hvilket viser sig svært, når man har to børn og ét mere på vej.
Særligt i første halvdel demonstrerer Krasinskis arbejde med stilheden som uhyggegreb, at det ofte kan betale sig at holde igen med effekterne, når man skal sammenskrue en suspenserig fortælling. Filmen blev en stor box office-succes, hvilket man kun kan være tilfreds med.
Kan ses på Blockbuster og Viaplay.
Læs også: De 50 bedste serier de seneste 20 år