Hvis du har set nogle af de mest spændende originale film fra de seneste seks år, er du sikkert stødt på Barry Keoghan.
Ireren med det knudrede ansigt har vist glimrende, uhyggelige takter i Yorgos Lanthimos’ ’The Killing of a Sacred Deer’, vundet en BAFTA for sin rolle som en mystisk samler i David Lowerys ’The Green Knight’ og fået en på hovedet af Cillian Murphy i Christopher Nolans krigsdrama ’Dunkirk’.
Og nu er han nomineret til en Oscar for rollen som den tapre Dominic i Martin McDonaghs økuller-komedie ’The Banshees of Inisherin’ med Colin Farrell og Brendan Gleeson.
Farrells Pádraic og Gleesons Colm er omdrejningspunktet i den sorthumoristiske film om prisen på venskab. Dominic står i periferien som landsbytossen, der spejler de to ældre mænd, men kunne have været hovedkarakter i sin egen historie. Med forfærdelige hjemmeforhold og en ulykkelig forelskelse falder han nemt til flasken, men glemmer – modsat de to hovedpersoner – aldrig at være en god ven.
Barry Keoghan er på få år blevet en af de mest eftertragtede skuespillere for nogle af verdens mest kompromisløse filmauteurs, og McDonagh kalder simpelthen Keoghan for »en af de bedste skuespillere i verden«, mens Gleeson har sagt, at han ikke har ordene til at beskrive Keoghans talent.
Stærke roller i store film
Keoghan startede karrieren hjemme i Irland, men fik et internationalt gennembrud i 2017 med roller i både ’The Killing of a Sacred Deer’ og ’Dunkirk’.
Som sociopaten Martin i ’The Killing of a Sacred Deer’ fik Keoghan»selv det at spise spaghetti til at virke skræmmende«, som Wicked Horror skrev.
Ifølge filmens græske instruktør Yorgos Lanthimos var Keoghan den eneste, der var »kompleks nok til at udtrykke alle de forskellige aspekter af karakteren på én gang«.
Fra den film til ‘Dunkirk’ og ’The Banshees of Inisherin’ er Keoghans figurer unge mænd, der er sat uden for fællesskabet og med deres naive opførsel ikke rigtigt bliver taget alvorligt. Det er nogle gange hjerteskærende, nogle gange creepy, og ganske ofte begge dele.
Tit har Keoghan altså, med stor overbevisning, spillet kuede unge mænd og teenagere under ekstreme forhold. Der har gjort ham til en go-to outsider, der kan kommunikere et subtilt spektrum af følelser.
Som Pavel i den fantastiske miniserie ‘Chernobyl’ er han en ung likvideringsbetjent, der ikke kan få sig selv til at aflive radioaktive hunde efter katastrofen på atomværket.
Keoghan har foreløbigt levet højt på sit drengede udseende, men han er efterhånden blevet 30 år gammel – fire år ældre end landsmanden Paul Mescal, der i år spillede en far i ’Aftersun’!
I et interview med Irish Independent fortæller Keoghan, at han går efter at blive leading man.
»Det er en del af en plan lige nu«, siger han og fortsætter: »Som skuespiller er jeg meget kræsen, med hvad jeg laver, og jeg følger filmskaberne. Men jeg vil også gerne bevise noget overfor mig selv og have sådan en karriere, hvor folk siger: ’Han var med i det? Og dét?’«.
Stolt af sin mor
I modsætning til hans kamp for at vokse op i filmmæssig forstand måtte Keoghan hurtigt blive voksen som barn.
Han blev født i Dublin og forlod allerede skolesystemet som 16-årig. Derimellem skete der mange – til tider tragiske – ting.
I et rørende interview fra 2018 med ’The Late Late Show’ på irske RTÉ fortæller Keoghan åbent og ærligt om at have en mor, der blev stofmisbruger og døde som ganske ung. Og om at flytte mellem 13 forskellige plejefamilier, fra han var fem, til han var 12 år gammel.
Keoghan har taget den ellers hårde barndom med oprejst pande. I interviewet er det tydeligt, at han er fuld af kærlighed til sin mor og nød at være sammen de familier, der tog sig af ham og hans bror Eric.
Om de mange ophold han og Eric havde hos diverse plejefamilier, siger Keoghan:
»Alle familierne var gode mod os, du ved. Som barn forstår du ikke rigtigt, hvad der sker. Du knytter bånd og så ’boom’, lad os flytte herover«.
Opholdene endte, kort før moren døde som blot 30-årig. Drengene boede i den periode hos deres tante, ældre søster Gemma og bedstemoren – som man i klippet kan se være rørt til tårer.
Om sin mor fortæller Keoghan, at han har gode minder om hende, og at han er »meget stolt« af hende.
Da kameraet fokuserer på hans bedstemor blandt publikum, er han hurtig til at fyre en vittighed af: »Fortæl ikke om de beskidte sokker!«.
Inspiration og ammunition
Til sidst i interviewet siger Keoghan, at han godt ved, det ikke er alle, der klarer sig lige så godt i livet, med det udgangspunkt han havde.
Han håber således på både at kunne inspirere andre, der er i en svær position, og at bruge opvæksten som »ammunition« i sin egen karriere.
Det var dog ikke let for ham at bryde ind i branchen.
Et tidligt tilbageslag kom, da han blev udelukket fra en skole-teateropførsel for at lave ballade.
»Jeg tænkte: Så er min skuespillerkarriere slut«, har han sagt til The Irish Times.
Men sådan gik det ikke. Den håbefulde Keoghan insisterede, og da han så et vinduesopslag, der søgte lokale skuespillere, bed han sig fast.
Det var instruktøren Mark O’Connor, der stod bag opslaget. »Han må have ringet til mig i to eller tre år. Hver uge fik jeg et opkald«, siger han til The Irish Times.
I 2011 fik han så en lille rolle i O’Connors spillefilmdebut ’Between the Canals’, en krimi, der følger tre småkriminelle mænd på en våd St. Patricks Day i Dublin.
Det blev en stor anmeldersucces i Irland, og Keoghan havde fået foden indenfor.
Han fortsatte i Dublin-krimisporet med en rolle i fjerde sæson af serien ’Love/Hate’, der gjorde ham til et kendt navn i Irland efter en berygtet scene, hvor han skyder en kat.
Derfra er bolden fortsat med at rulle. Indtil videre er han godt på vej mod at opnå sine mål. Han fik sin Marvel-debut i ‘The Eternals’ og dukkede op som Jokeren i slutscenen i ‘The Batman’. Det skal blive spændende at se om dén rolle udfoldes i den kommende toer.
Han fortsætter desuden sin hang til samarbejder med store instruktører, når han er med i den nye film fra ‘Promising Young Woman’-instruktør Emerald Fennell og Steven Spielbergs ‘Band of Brothers’-opfølger ‘Masters of the Air’.
Og så skal han spille Billy the Kid i en kommende film. En rolle, der virker som skabt til ham.
‘The Banshees of Inisherin’ kan ses i biografen.