I disse uger er biograflærredet domineret af en 33-årig amerikaner ved navn Jonathan Majors.
Med store roller i ’Creed 3’ og ’Ant-Man and the Wasp: Quantumania’, der lå på toppen af boxoffice-listen i USA lige efter hinanden, og den kommende, Sundance-hypede ‘Magazine Dreams’ er den atletiske skuespiller ikke til at komme udenom i øjeblikket.
Det er ikke hver dag, at en skuespiller brager sådan ind på scenen, og selvom målet for Majors ikke er at blive den største for enhver pris, har han arbejdet hårdt for at kunne spille på så højt og udfordrende et niveau som muligt.
Majors har arbejdet sig op fra at blive smidt ud af skoler og sove i sin bil til at være en af de hurtigst voksende stjerner i Hollywood. En skuespiller, som har en sjælden kombination af et stærkt kunstnerisk intellekt, en samfundsmæssig vision og en villighed til at arbejde dedikeret med sin fysik til sine roller.
Men som samtidig står midt i lynkarrierens værste krise efter en anklage for overfald, som hans hold har afvist på det eftertrykkeligste.
Vi kigger nærmere på elementerne bag Jonathan Majors’ bemærkelsesværdige gennembrud – og selvfølgelig også, hvad den nye anklage kan komme til at betyde for ham.
1. Muskeltrilogien
Tre ellers komplet urelaterede film kan ende med at blive kendt som Jonathan Majors’ muskeltrilogi.
Majors har nemlig udnyttet sit fortrinlige genetiske forlæg og trænet sin krop til det maksimale, så han ligner den ægte vare som skurke i ’Quantumania’ og ’Creed 3’ og senest en betændt bodybuilder-antihelt i ’Magazine Dreams’.
Resultatet var, at han ikke behøvede indbyggede muskler i dragten til Kang the Conqueror, den nye superskurk i ’Quantumania’, som vi nok skal få flere gensyn med i Marvel-universet. Og at han yderst troværdigt portrætterer den tidligere straffede bokser Damian, der udfordrer sin barndomsven Adonis Creed (Michael B. Jordan) i ’Creed 3’.
Selvom Majors under sin uddannelse blev advaret imod at løfte vægte, giver det ham en indgang til de karakterer, han spiller. Som han siger til Vanity Fair:
»Det bringer dig tættere på karaktererne, og det bliver ret spirituelt. Det er så lidt skuespil som muligt, hvilket er mine største ting: Lyv ikke. Fortæl sandheden«.
Selvom han stræber efter at spille så lidt skuespil som muligt, har Majors dog også trænet sine færdigheder for at blive så alsidig en skuespiller som muligt.
I podcasten ’Happy Sad Confused’ kalder han det »atletens mentalitet«.
Eller som han siger det i Indiewires ’Screen Talk-podcast med reference til sin kommende rolle i Spike Lees ‘Da Understudy’: »Jeg er en konstant gartner. Jeg arbejder, arbejder, arbejder og arbejder. Og så lige pludselig er der en Spike Lee-lækkerbisken«.
Hans metode går ud på at stå tidligt op og træne året rundt for at nå sine mål.
Det har bragt overvældende succes, ikke kun som skuespiller, men nu også som fitnessinspiration med en forside på træningsmagasinet Men’s Health.
2. Skuespil i en større sags tjeneste
De tre nye film er den hidtidige kulmination på et arbejde i det sorte USA’s tjeneste, der har budt på samarbejder med blandt andre Spike Lee, Idris Elba og Chadwick Boseman.
Efter roller i festivalfilmene ’Hostiles’ og ’White Boy Rick’ kom hans gennembrud som indiefilmstjerne med rollen som Mont i den stærkt anmelderroste ’The Last Black Man in San Francisco’, der blandt andet landede på Barack Obamas liste over årets bedste film i 2019 (nå ja, og på Soundvenues i 2021).
Mont er en stille og følsom poet, der vælger tålmodighed og overbærenhed, hver gang bølgerne går højt, og som kærligt observerer sin ven Jimmie. De to er uadskillelige som eksistenser, der ikke helt passer ind i det gentrificerede San Francisco.
Den fortælling er fuldstændig i Majors’ ånd. Mont er en type sort mand, der sjældent får plads på film. Skuespillerens mission er da også at lade sin generation af sorte amerikanske mænd fylde mere og have facetter af deres liv og oplevelser reflekteret på lærredet.
Som han siger til Elle:
»Når vi rykker armadaen og tropperne ned ad plænen, er det en forståelseskrig. Det er det, vi virkelig kæmper for: at blive forstået og at blive set«.
Det ønske har ført ham bredt rundt i rolleregisteret. HBO-serien ’Lovecraft Country’ tog også livtag med race i Amerika på en meget håndgribelig måde. I en verden fyldt med monstre inspireret af den racistiske mesterforfatter H.P. Lovecraft rejser Majors i rollen som Atticus Freeman tværs gennem 1950’ernes Jim Crow-USA og står ansigt til ansigt med racister værre end noget fantasimonster.
Derefter fik skuespilleren opfyldt en drøm om at arbejde sammen med legendariske Spike Lee i Vietnam-krigsfilmen ’Da 5 Bloods’, som fokuserer på en gruppe sorte krigsveteraner, der tager tilbage til Vietnam. Og som gav Majors en mulighed for at bringe den generationelle vrede frem i form af sin karakter David, der er rasende på sin far.
3. Den sorte smerte
Også uden om rollerne har Majors udtrykt den afroamerikanske livssmerte i forbindelse med mordet på George Floyd og Black Lives Matter-bevægelsen.
Da han af W Magazine blev spurgt om, hvad han snakkede med Spike Lee om efter ’Da 5 Bloods’, gav han et rørende opråb:
»Broder Floyd døde ikke forgæves. Jeg kommer ikke til at side her og lade den her pige, hans unge datter, føle, at hendes fars liv ikke betød noget. Hun vil blive hævnet, og den hævn vil komme med fred. Men der er tændt på knappen. Der er fuldstændig tændt nu. Vi har meget styrke i dette øjeblik«.
Til Entertainment Weekly har Majors i anledning af ‘Lovecraft Country’ fortalt om sine egne smertefulde oplevelser med at være sort i USA.
»Der er en grund til, at jeg ikke længere kører bil. Jeg er en 180 centimeter høj sort mand, og jeg har den kropsbygning, jeg har. At køre bil er en meget stressende ting for mig. Du ser det i det første afsnit. Det er det værste mareridt. Den langsomme jagt med en politibetjent er nok det meste anspændte, jeg har prøvet. Du ser en politibil, og det kunne lige så godt være en ligvogn«.
Han fortsætter:
»Der er en fjende i din nærhed. Der er et system omkring dig, som ikke er på din side, og som ikke spiller retfærdigt. Det, der er på spil, det er ikke din lykke – det er dit åndedrag. Det er dit liv«.
Hvor forfærdelige de end er, er disse oplevelser også medvirkende til, at Majors kan spille autentiske karakterer. For han er langt fra vokset op i sus og dus.
4. Fra slåskampe til skuespil
Majors blev født i Californien, men voksede op i Texas med sin mor og sine søskende, efter faren forlod dem.
Den unge Majors var frustreret, og til podcasten Higher Learning fortæller han om at blive smidt ud af flere skoler, indtil han blev placeret på et alternativt program.
Inden for en kort periode havde han været i en slåskamp og stjålet alle julegaverne til sin familie. I podcasten fortæller han om at blive smidt ud af hjemmet som 17-årig efter en ophedet episode med sin stedfar (som Majors stadig elsker og gerne vil gøre ære med rollen som Damien i ‘Creed 3’, der ligesom stedfaren er tidligere indsat).
Men den turbulente tid endte med at blive første skridt til hans vej ind i skuespillet.
Den unge teenager blev skrevet op til et dramakursus og blev vild med faget og sin lærer. Siden tog han al det skuespilundervisning, han kunne komme i nærheden af, blandt andet Yales skuespillerakademi.
Majors boede længe i sin bil, mens han arbejdede på Starbucks og lånte fagbøger om skuespil.
Han bruger sin baggrund til ikke at falde for roller, der ikke hjælper med hans sag. Som han siger til Vanity Fair:
»Jeg har været flad. Hvis du bare bliver ved med at leve, som om du er flad, er det fint. At være skuespiller var mit mål før noget andet i livet. Jeg er en troens mand. Jeg blev ikke sat i verden for at bo i en dejlig lejlighed eller køre i en lækker bil. Du er sat her for at spille skuespil – gør det«.
5. Voldssagen
Kometkarrieren er dog sat på pause med en nylig anholdelse.
Majors blev arresteret, efter politiet fik et opkald om, at han havde overfaldet en 30-årig kvinde.
Anklagen lyder, at Majors slog hende i ansigtet med åben hånd og tog fat i hendes hals, begge ting med væsentlige smerter til følge.
Majors advokater siger dog, at de har flere forskellige beviser, heriblandt vidner og videomateriale, som de regner med vil få Majors frikendt ganske hurtigt.
Og senest offentliggjorde Majors tre sms’er, der angiveligt er fra kvinden, og hvor hun blandt andet skriver: »Jeg fortalte dem, det var min skyld, fordi jeg prøvede at tage din telefon«. Hun skriver også, at hun i en opfølgende samtale med politiet understregede, at det ikke var et overfald, og at der ikke havde været nogen form for kvælning.
Hun forklarer også, at det oprindelige opkald til alarmcentralen havde handlet om, at hun besvimede, og at Majors havde været bekymret for hende.
Er sms’erne ægte, virker sagen som én stor misforståelse, men den har uvægerligt allerede sat skår i Majors perfekte image på et vitalt tidspunkt i hans karriere.
Hans reklamekampagne for den amerikanske hær er blevet sat på pause, mens medier spekulerer i, hvordan Disney vil reagere. Deres plan har nemlig været, at Jonathan Majors’ Kang skulle overtage for Thanos som den største gennemgående skurk i deres nye fase af film.
Hvis Majors ender med at blive frifundet, er spørgsmålet, hvor meget skade hans ry allerede har lidt af de grimme overskrifter alene.
Og det store spørgsmål, som ingen rigtigt tør stille, er, om der er en racedimension i sagen. Er han som sort mand blevet udsat for den diskrimination, som han selv tidligere har råbt op om?
Det må blive ved gisningerne indtil videre, men der er ingen tvivl om, at Majors fremtidige status i Hollywood afhænger af sagens udfald.