’Ted Lasso’ sæson 3’: Bliver det sidste omgang med Jason Sudeikis knuselskelige bløddyr, ligner det et perfekt hattrick
Fra første møde med den biscuits-glade og uprøvede fodboldtræner fra Kansas, Ted Lasso, har der været en perfekt synergi mellem Apple TV+-serien af samme navn og de mange problemstillinger, der væltede ned over verdenen med og i forlængelse af covid-19-pandemien.
Første og anden sæson fik begge premiere i orkanens øje, hvor nedlukninger og usikkerhed skabte kaos. I samme åndedrag dukkede ’Ted Lasso’, og ikke mindst seriens gemytlige hovedperson, op som en varm påmindelse om optimisme og medmenneskelighed – ofte leveret gennem en livsklog monolog fra Lasso selv.
Det var vitterligt serien, man ikke anede, man havde brug for.
Tredje sæson, der fik premiere tilbage i marts, kom ligeledes i en dunkel tid, hvor krigen mellem Ukraine og Rusland syder helt ud i samfundets afkroge. Og derfor sidder timingen for den nye – og potentielt sidste – sæson af tidens rareste comfort-serie også direkte i skabet.
I tredje sæson af ’Ted Lasso’ er alt det samme – og så alligevel ikke. Efter at have smagt den bitre smag af nederlag og nedrykning i første sæson lykkedes Ted i slutningen af sæson 2 at guide sit hold mod oprykning til det forjættede Premier League-land.
Der går dog ikke længe, før AFC Richmonds-ejeren Rebecca (vidunderlige Hannah Waddingham) minder Ted om, at han skylder hende et trofæ, eftersom han lovede hende sejrens sødme og det ultimative silverware tilbage i sæson 1.
Men når modstanderne hedder Manchester City, Arsenal og Chelsea, er et Premier League-trofæ til klejne AFC Richmond formentlig lige så realistisk, som hvis et semiprofessionelt hold som Hvidovre IF rykkede op i den danske Superliga (hov, stop lige en halv …).
I det vestlige London er Nate (Nick Mohammed) havnet i favnen på Rebeccas modbydelige eksmand Rupert (en veloplagt Anthony Head i sin hidtil grummeste rolle). Rupert har nemlig købt West Ham, der både er større og rigere end AFC Richmond, og har ansat Nate som cheftræner.
Nate, der i de forrige sæsoner gik fra undseelig kit man til taktisk overlegen assistenttræner for Ted Lasso, endte anden sæson med et voldsomt skænderi med Ted og forlod AFC Richmond i raseri og bittert fjendskab med samtlige af klubbens spillere og ansatte.
Foruden det knuste venskab med Nate og de hakkende resultater for AFC Richmond kæmper Ted også med sit langdistanceforhold til sin søn Henry og ekskone Michelle, der begge bor i Kansas. En del af ham længes kraftigt hjem, og spørgsmålet er, om hans sympatiske væsen og motiverende taler er nok for holdet, hvis de skal kæmpe med om trofæet?
Der har været meget spekulation om, hvorvidt tredje sæson er den sidste omgang med ’Ted Lasso’. Tilbage i marts sagde Jason Sudeikis ifølge Deadline, at »det (sæson 3, red.) er enden på den historie, vi ville fortælle (…)«.
Så mens intet er offentliggjort endnu, tyder meget på, at vi står med sidste sæson med Sudeikis i hovedrollen. Og hvis det virkelig er enden på ’Ted Lasso’, som vi kender den, ligner tredje ombæring et perfekt hattrick.
Tredje sæson har tilmed fået et løft i format, således at afsnittene nu strækker sig mellem 45-65 minutter. Og mens der fra start lige skal bankes lidt rust af, finder sæsonen hurtigt formen.
’Ted Lasso’s største styrke har altid ligget i de vedkommende karakterers relationer (Rebecca og Keeley, Roy og Jamie, Ted og Rebecca etc.), og det er stadig seriens skjulte våben. Især Roy og Jamie har udviklet en fantastisk bromance (spinoff, tak), som virker til perfektion grundet Brett Goldstein og Phil Dunsters forrygende kemi.
En scene i sæsonens hidtil bedste afsnit, ’Sunflowers’, hvor holdet spiller træningskamp i Amsterdam, og hvor Jamie efterfølgende forsøger at lære Roy at cykle, er uimodståelig.
Nate, der igen spilles fornemt af Nick Mohammed, har også kurs mod sjælefrelse, efter han stak Ted i ryggen i sidste sæson, og det tyder på, at en forsoning med Ted og co. ligger rundt om hjørnet, hvis han indser Ruperts sande ansigt.
Ted er også, på trods af sin knugende hjemve, still going strong (han udvikler endda en fin taktisk forståelse for fodbold undervejs), og Sudeikis veksler endnu engang upåklageligt mellem de ømme og lune øjeblikke, der gør coach Lasso til en så mindeværdig karakter.
Tredje sæson skal også have ros for at rette spotlys mod tabuiserede emner (ikke mindst i fodboldverdenen) såsom racisme og homofobi, præcis som anden sæson gjorde med Teds mentale helbred. Gudskelov er ’Ted Lasso’ stadig en sitcom med et skarpt vue over samtiden.
Enkelte steder kæmper serien en smule med sit enorme karaktergalleri, der skaber lidt ubalance, blandt andet med en lidt for karikeret Zlatan-parodi (hvorfor kunne vi dog ikke beholde Sarah Niles’ dr. Sharon i stedet?).
Men heldigvis finder sæsonen hurtigt et solidt fodfæste igen.
Kort sagt:
Akkurat som sin knuselskelige hovedperson er tredje (og måske sidste) ombæring af ’Ted Lasso’ et farvestrålende og mageløst bekendtskab, der fortsat sprudler af kærlighed til fodbolden og de karakterer, vi har lært at holde af. Det ligner det perfekte farvel.
Anmeldt på baggrund af 9 ud af 12 afsnit.