Biopic om Hollywood-legende i støbeskeen baseret på hemmelig elskers erindringer

Biopic om Hollywood-legende i støbeskeen baseret på hemmelig elskers erindringer
James Dean i 'Rebel Without a Cause'. (Foto: Bettmann/Getty Images)

En biopic om den ikoniske amerikanske skuespiller James Dean, som på tragisk vis døde som 24-årig tilbage i 1955, ser ud til at være i støbeskeen. Den kommer til at tage udgangspunkt i en gammel flammes erindringer.

Ifølge The Hollywood Reporter er rettighederne til forfatteren William Basts erindringer, ’Surviving James Dean’ fra 2006 blevet opkøbt af manuskriptforfatter og instruktør Guy Guido. I bogen fortalte Bast, at han som 19-årig i Californien mødte Dean på universitetet, hvorefter de to unge mænd hurtigt blev tætte venner, boede sammen og indledte et romantisk forhold med hinanden.

Dean, der bragede igennem som skuespiller i 1950’erne op til sin død, havde også løbende forhold til kvinder i branchen, og derfor måtte de to mænds kærlighed holdes privat for ikke at beskadige stjernens karriere, hævdede Bast. Fem år efter deres første møde døde Dean tragisk i en bilulykke, mens Bast gik bort i 2015 som 84-årig.

Guido, som agter at lave en filmatisering af bogen under samme titel, er i gang med castingprocessen, da et manuskript angiveligt er færdigskrevet. Historien følger Bast og Deans forhold fra deres første møde og frem til Deans død og behandler også Basts vej til anerkendelse af sin seksualitet i 1950’erne.

Guido stod i 2019 bag dokumentardramaet ’Madonna and the Breakfast Club’, som er hans eneste anden spillefilm.

Projektet har endnu ikke fået kapitalindsprøjtning, så det er ikke til at sige, hvornår man kan forvente at så filmen

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af