’Sorry, Baby’-aktuelt stortalent er millennial-generationens nye megafon

PORTRÆT. Efter Eva Victors ualmindeligt stærke debutfilm ’Sorry, Baby’ løb med al opmærksomheden på dette års Sundance-festival, blev den nybagte instruktør spurgt, hvilke personlighedstræk der har bidraget til hendes pludselige succes.

»Bragende ængstelighed? Min forvrængede virkelighedsopfattelse? At være supermærkelig i highschool?«, opremsede hun nøgternt.

Svaret indkapsler det amerikanske komikertalents karakteristiske, selvudslettende humor. Hun har ellers nok at være stolt af.

Det 31-årige stjerneskud har selv skrevet, instrueret og spiller hovedrollen i ’Sorry, Baby’, som handler om den ph.d.-studerende Agnes, der med hjælp fra sin veninde forsøger at hele sig selv efter et traumatiserende seksuelt overgreb.

Resultatet – som kan opleves ved Soundvenues forpremiere 3. september – er en ærlig, knivskarp og forbløffende sjov dissekering af alle de følelser, der opstår midt i livets største kriser.

Siden premieren har kritikere stået i kø for at kaste roser efter den debuterende instruktør. Filmen blev et decideret breakout hit på Sundance og gik efterfølgende sin sejrsgang på Cannes-festivalen. The Guardian har kaldt filmen »ikke kun kvik og konsekvent sjov, men én af de bedste, mest ærlige skildringer af livet efter et seksuelt overgreb jeg har set«.

Alle øjne er derfor nu rettet mod Eva Victor, der formentlig får frit spil, når hun skal vælge sit næste projekt.  

Men hvordan lykkes det en tidligere sketchkomiker at begå en af de seneste års mest opsigtsvækkende debuter?

Et barn af internettet

Det var langt fra givet, at Eva Victor skulle gå filmvejen. Hun slog sine første professionelle folder som skribent for det feministiske satiresite Reductress, og allerede her pegede hendes skarpe observationer på et stort talent for at mixe humor og samfundskritik.

Efterfølgende arbejdede hun i en kort periode for Comedy Central og på MTV-komedieserien ’Decoded’. Dog skulle det vise sig at være i et mindre og mere personligt format, at det spirende talent for alvor slog igennem.

I 2019 begyndte hun at poste korte videosketches på Twitter, ofte under to minutter lange, hvor hun lavede sjov med alt fra kvindelige romcom-karakterer til straight pride-parader.

Videoerne var på den ene side uskyldige parodier på genkendelige hverdagsfænomener. På den anden side introducerede de Eva Victor som en sarkastisk iagttager af samfundets koder.

Videoerne gik hurtigt viralt – for eksempel blev segmentet Me explaining to my boyfriend en populær serie, hvor Victor med tyk valley girl-dialekt påtager sig rollen som en intetanende, dybt ulogisk kæreste.

I ’Me explaining to my boyfriend why we’re going on a sex strike’ laver hun jokes om kvinders mangel på tilfredsstillelse, i samme åndedræt som hun kritiserer delstaten Georgias konservative abortlovgivning.

Knastør millennial-humor

Twitter-videoernes enorme popularitet kan langt hen ad vejen tilskrives Eva Victors millennial-islæt.

Hun har perfektioneret en selvudleverende, quirky humor i en generation af hyperironiske millennial-komikere, der taler om abortrettigheder, ligeløn og universel sundhedspleje – ikke på den gammeldags vrede måde, men med online-dreven kynisme og leveret med et træk på skulderen over, at verden alligevel er fucked.

Der er en god grund til, at hun er blevet sammenlignet med ’Fleabag’-stjernen Phoebe Waller-Bridge og Lena Dunham i sin ‘Girls’-storhedstid.

Sammenligningen beror ikke alene på, at alle tre komikere bruger deres eget liv, krop eller persona som udgangspunkt for humor, men også evnen til at rive bukserne af publikum og ændre stemningen fra punchline til gut punch på et øjeblik.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Ændring af dit samtykke

Som i sketchserien ’Eva vs. Anxiety’, hvor Eva Victor tager akavede, genkendelige situationer – at skulle smalltalke i elevatoren eller modtage regningen på en date – og krydrer situationen med panikangst og en TMI-tenderende udlægning af sin frygt for sociale forpligtelser.

En gylden mulighed

I slutningen af 2020 søgte Eva Victor tilflugt i en lille hytte dybt begravet i Maines sneklædte landskab.

Ikke blot fordi coronapandemien havde sat en stopper for hele underholdningsbranchen, men fordi hun stod over for sin karrieres vigtigste opgave.

’Moonlight’-instruktøren Barry Jenkins havde set hendes sketches med så stor begejstring, at han sendte hende den slags DM, der kan ændre et liv: send mig et filmmanuskript, så snart du er klar.

Victor havde ingen regulær filmerfaring og besluttede derfor at starte fra scratch. Det indebar først og fremmest at gennemtrawle en lang liste af film, hun aldrig havde fået set: filmhistoriske hovedværker som Bergmans ’Persona’, Wong Kar-wais ’In The Mood for Love’ og Lee Chang-dongs ’Burning’.

Filmene fik Eva Victor til at føle noget. Det »ændrede kemien i hendes hjerne«, hvordan disse film fik kærlighed til at fremstå som det vigtigste i hele verden, har hun fortalt Sundance Institute. Hun besluttede, at denne følelse også skulle gennemsyre hendes egen film.

Følelsen endte med at komme til udtryk i en fortælling om at finde tilbage til livet efter et overgreb – en dybt personlig historie for den debuterende instruktør.

Historien er inspireret af Victors personlige erfaringer uden at være en direkte gengivelse. I et interview med The Guardian forklarer hun traumets forstyrrende effekt:

»Det føles som en sten, der bliver kastet i dit livs å. Du kan ikke fjerne stenen, og det er uretfærdigt, at den er der. Så du må lære at få vandet til at flyde rundt om stenen«, fortæller hun.

Lys for enden af tunnellen

Med det færdige manuskript i hænderne stod det klart, at ingen andre end Victor selv kunne bringe historien til live.

Sammen med Barry Jenkins’ produktionsselskab Pastel blev det besluttet, at hun selv skulle legemliggøre Agnes og tilmed instruere ’Sorry, Baby’.

Som forberedelse til jobbet fik hun en enestående mulighed for at følge i hælene på Jane Schoenbrun, et af de mest hypede indie-talenter lige nu, under optagelserne af den roste ’I Saw the TV Glow’.

»Det var en masterclass i at lave film«, fortæller Victor til Letterboxd om oplevelsen.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Ændring af dit samtykke

’I Saw the TV Glow’s kærlighed til sociale outcasts og utilpassede sjæle lader til at have smittet af på Eva Victors debut. I sit Sundance-interview sætter instruktøren fingeren på, hvem hun håber, at ’Sorry, Baby’ når ud til:

»Det er en historie til dem, som ønsker at se, at man kan genopstå fra traumer og en skønne dag føle optimisme omkring fremtiden. Well, måske optimisme er en overdrivelse, men i hvert fald se frem til ting, der ikke er forfærdelige. Det er en film til dem, som hver dag lider i stilhed«. 

I Eva Victors univers er opskriften på at genopstå fra traumer hverken pakket ind i vat eller sentimentale strygere.

I stedet er det den tørre, nærmest uforsonlige humor, der skærer vejen fri. Det er ikke på trods af, men på grund af humoren, at håbet stille og stædigt kan vokse frem mellem sprækkerne.

’Sorry, Baby’ kan ses ved Soundvenues forpremiere i morgen, onsdag den 3. september. Læs mere her.