Ingen ventetider og skarp grafik: Dine gamle spil får stor glæde af de nye konsoller

Ingen ventetider og skarp grafik: Dine gamle spil får stor glæde af de nye konsoller
'The Last of Us'.

Der er stadig et par uger, til PlayStation 5 lander i Danmark, men den nye konsol har allerede haft glædelige konsekvenser for PlayStation 4-spil, der afspilles på den gamle konsol.

Den seneste tid har flere brugere berette, at PlayStation-klassikeren ‘The Last of Us Remastered’ fik skruet gevaldigt ned for loadingtiderne, som ellers var notorisk lange i spillet.

Forskellene kan du se i videoen her fra ElAnalistaDeBits på YouTube.

De forkortede ventetider skyldes en teknologi, som er udviklet til PlayStation 5 og Xbox Series X/S for netop at forkorte ventetider, for eksempel når man skal rejse lange distancer hurtigt i spil.

Disse scener bruges ofte til at indlæse store områder af spillene, hvilket altså førhen har været lidt af en krævende bedrift. Men de nye konsoller har sat det som et vigtigt mål, at netop loadingtider skal skæres ned. En bonus er samtidig, at teknologien også kan bruges på gamle konsoller som PlayStation 4.

Det er dog ikke kun på de gamle konsoller, at ældre spil kan udnytte teknologien. Den nye Xbox Series X eliminerer stort set ventetiden i mesterværket ‘The Witcher 3: Wild Hunt’, som er altså er kompatibelt med de nye konsoller.

Et andet spil, der blev udviklet til PlayStation 4, men som drager nytte af den kommende PlayStation 5, er ‘Days Gone’.

Twitter annoncerede udvikleren bag, Bend Studios, at spillet vil blive afviklet i 4K og med 60fps – altså langt flere billeder i sekundet, end det var muligt på PlayStation 4. Det betyder en mere jævn spiloplevelse på skærmen.

Derudover vil man også kunne bruge gemte spil fra PlayStation 4 på den nye konsol. Det har ellers været lidt af et kontroversielt emne, da flere spil ikke understøtter denne funktion.

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af