Fra ‘Mass Effect’ til ‘Perfect Dark’: Her er de største annonceringer og overraskelser fra The Game Awards 2020

Fra ‘Mass Effect’ til ‘Perfect Dark’: Her er de største annonceringer og overraskelser fra The Game Awards 2020
'Mass Effect'.

Imens de fleste af os lå og sov trygt i nat, løb årets The Game Awards 2020 af stablen – og der var masser af nye spil, trailers og et par overraskelser at komme efter.

Prisuddelingen blev afholdt med vært Geoff Keighley og et hav af kendte ansigter som Christopher Nolan, Brie Larson, Gal Gadot og stemmeskuespiller-ikon Nolan North.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

I løbet af showet dukkede der adskillige nyheder op, blandt andet Master Chief som spilbar figur i ‘Fortnite’ og en ny bane til det hypede multiplayerspil ‘Among Us’.

Men aftenens største nyhed landede med et brag, da en teaser til det kommende ‘Mass Effect’ blev afsløret.

Spillet har hverken været fået titel eller dato, men teaser-traileren indikerer, at spillet vender tilbage til Mælkevejen, hvilken vil virke bekendt for fans af den oprindelige trilogi – det gælder i øvrigt også et meget velkendt ansigt helt til sidst i traileren.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Det nye ‘Mass Effect’ udvikles af BioWare, der er notorisk kendt for rollespil fra øverste hylde. På det seneste har det dog stået lidt sløjt til med deres udspil, så det bliver spændende at se, hvad de kan diske op.

‘Mass Effect’ var dog ikke det eneste, som BioWare havde med til The Game Awards 2020. De havde også taget en teaser med til ‘Dragon Age 4’, der ligeledes får besøg af en person, de fleste fans vil genkende.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Som lovet inden showet var der også et par afsløringer, som de færreste havde forventet. En af dem kom fra Microsoft, der er blevet kritiseret for et svagt line-up af spil til Xbox Series X/S.

Det prøver de at gøre op for nu med et comeback til den legendariske spion-serie ‘Perfect Dark’, som står overfor et reboot.

Spillet udvikles af Microsofts spilstudie The Initiative, der er omtrent lige så mystisk, som navnet indikerer. Det beskrives som lidt af dreamteam, der har fået uanede mængder af ressourcer til at udvikle de bedste spil til fremtidens konsoller.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Større overraskelser blev det ikke helt til, men der var stadig en del interessante annonceringer i løbet af showet.

Fans af horror-sci-fi ‘Dead Space’ fik lidt af en godbid i form af en teaser til ‘The Calisto Protocol’. Spillet beskrives som »næste generations udgave af survival horror«, og det oser langt væk af frygt i rummet (og en fin hyldest til en meget ikonisk ‘Alien’-scene).

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

En anden interessant afsløring var af ‘Open Roads’, der udvikles af The Fullbright Company.

Spilstudiet har tidligere stået bag det roste ‘Gone Home’, hvor man udforskede udforskede historier i et forladt hus. Det lyder simpelt, men fungerede helt eminent.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Sony dukkede også op med en trailer for ‘Season’, der ligner et klassisk indiespil til PlayStation, hvor fordybelse er i højsædet. Og så er den grafiske stil rimelig cool.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Der var naturligvis tusindvis (eller måske ikke helt, men sådan føltes det) andre nyheder at komme efter, heriblandt annonceringen af ‘Ark 2’ med Vin Diesel i en fremtrædende rolle, et ‘Evil Dead’-spil og ‘Microsoft Flight Simulator’ til Xbox Series X/S næste år.

Fik du ikke set The Game Awards 2020, kan du gøre det i videoen øverst i artiklen eller på YouTube, hvor det lidt over tre timer lange show blev vist i 4K.

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af