‘Call of Duty’-fans hungrer efter kvindelig skurk, der bare gerne vil dræbe dem

‘Call of Duty’-fans hungrer efter kvindelig skurk, der bare gerne vil dræbe dem
Valeria Garza i 'Call of Duty Modenr Warfare II'. (Foto: Infinity Ward/Activision Blizzard)

Advarsel: Artiklen indeholder spoilers for ‘Call of Duty: Modern Warfare II’s kampagne.

Testosteronet kammer tilsyneladende over i årets ‘Call of Duty: Modern Warfare II’ takket være dets karismatiske, kvindelige skurk.

Et godt stykke inde i spillet træder Valeria Garza ud af skyggerne som lejemorder for en kartelboss, og hvis lejemorder-delen ikke allerede har afsløret det, så har hun en svaghed for vold.

Og hvis der er noget, der gør fans liderlige, er det åbenbart en attraktiv kvinde, der bare gerne vil dræbe dem – det må i hvert fald være konklusionen, når man har været igennem sociale mediers mange reaktioner på Valeria.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

I et klip fra ‘Call of Duty’-mediet Modern Warzone (som du kan se ovenfor), kører der en livestream af spillet, hvor Valeria tager kvælertag på en mand og holder en kniv mod halsen på ham.

Det i sig selv er ganske skurke-agtigt, men det tager alligevel lidt af en seksualiseret drejning, da streameren tilføjer: »Kan hun gøre det ved mig?«

Ja, det er en joke, og nej, der skal ikke kinkshames, men altså, én kvindelig skurk og så er vi klar til at smide bukserne? Spil lige lidt kostbar.

Den liderlige undertone har i det hele taget infiltreret mange Valeria-hyldester, men skal vi tage ja-hatten på, så er der i det mindste også fans, der bare hylder Valeria for at være badass.

Det kunne selvfølgelig være problematisk, eftersom Valerias profession er at dræbe mennesker, men dén detalje overser vi lige her.

Valeria spilles i øvrigt af skuespilleren Maria Elisa Camargo, som udmærket er klar over kærligheden fra ‘Call of Duty’-fællesskabet.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af