Er dette fremtidens konkurrent til ‘The Sims’?

Er dette fremtidens konkurrent til ‘The Sims’?
'Life by You'. (Foto: Paradox Tectonic)

Imens vi venter på et nyt ‘The Sims’, har en konkurrent meldt sig på banen, og der er god grund til at være spændt.

Spilfirmaet Paradox teaser i øjeblikket projektet ‘Life by You’, og det minder unægteligt om liv-simulatoren, der efterhånden har domineret scenen i flere årtier, skriver Eurogamer.

I et kort klip kan man se en bil køre rundt i et nabolag, inden der klippes til hus, hvor man kan bygge og dekorere, som hjertet befaler – det hele dog med markant bedre grafik end netop ‘The Sims’.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

‘Life by You’ beskrives af Paradox, der er kendt for at skabe realistiske strategi- og simulator-spil, som et »banebrydende projekt«, hvilket jo lyder imponerende, men endnu ikke siger så meget i sig selv.

En af de mere interessante detaljer er dog manden, der står i spidsen for projektet. Han hedder Rod Humble, og han tidligere været direktør for ikke kun ‘Second Life’, men også ‘The Sims’ – han ved altså noget om genren.

Spillet udvikles af Paradox Tectonic, hvis formål er at skabe »åbne, sjove, smukke spil, der respekterer spillernes intelligens, imens det aktiverer deres kreativitet, frihed, følelser og evner til at dele«.

Hvad ‘Life by You’ mere præcist byder på, finder vi ud af den 20. marts, når Paradox præsenterer deres kommende spil på YouTube.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af