Dagpengeland har aldrig været sjovere end hos denne tegner på Instagram

Dagpengeland har aldrig været sjovere end hos denne tegner på Instagram
Arbejdsløs dag 65. (Foto: Siri McIlquham Schmidt/Instagram)

Der er ikke noget sjovt ved at være arbejdsløs, og efter sidste uges reformudspil fra regeringen, der især går efter unge på dagpenge, er det ikke ligefrem blevet bedre.

Det kan altså være svært at holde humøret højt, men der er lidt lys i mørket hos tegneren Siri McIlquham Schmidt på Instagram.

Hun tegner hver dag én tegning med tanker omkring sit ledighedsforløb, der i sidste uge rundede 100 dage.

Her skulle der være et Instagram-opslag, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Tegningerne veksler fra de komiske og ironiske til de triste og vrede, men fælles for dem alle er, at de er et ærligt indblik i den labyrint, som dagpengelandet kan være.

Og så er de et et lige så ærligt kig på, hvordan man som menneske kan have det, når man må se sit liv blive dikteret af det offentliges optimeringsmaskine.

Her skulle der være et Instagram-opslag, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Hele processen startede som respons på endnu en periode som arbejdsløs efter et tidligere ledighedsforløb, der af Siri betegnes som »alt for hårdt«.

Derfor greb hun tingene anderledes an, hvilket nu resulterer i de daglige tegninger, som ikke kun er et lyspunkt for arbejdsløse, men også for alle andre, der har brug for et godt grin, hvor der også er plads til følelser.

For der er meget at komme efter, selv hvis man er en glad lønmodtager. Tegningerne viser nemlig, hvor frustrerende det kan være, når man skal jonglere dagpenge, jobcenter, løntilskud og et mentalt helbred.

Her skulle der være et Instagram-opslag, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Udfordringen ved at holde fanen højt i et kringlet system, imens man troligt skubber den ene tegning ud efter den anden om de strabadser, man møder, er faktisk en udfordring, som Siri selv har stablet på benene.

»Jeg håbede, at hvis jeg lagde det på Instagram, ville det give mig en tilpas følelse af forpligtelse til, at jeg ville blive ved«, forklarer hun.

Og med det sagt fortsætter Siri altså ufortrødent – også selvom hun lige nu er i løntilskud, hvilket hun naturligvis også skildrer på fornemmeste vis.

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af