Kim Kardashian åbner op om starten på forholdet til Pete Davidson: »Jeg var bare DTF«

Kim Kardashian åbner op om starten på forholdet til Pete Davidson: »Jeg var bare DTF«
Kim Kardashian og Pete Davidson til Met Gala 2022. (Foto: Gotham/Getty Images)

Kim Kardashian og Pete Davidson har været sky omkring deres forhold, men den seneste tid er begge åbnet mere op, hvilket nu resulterer i en ganske bramfri afsløring i det seneste afsnit af ‘The Kardashians’.

Her afslører Kim, hvordan Pete og hende mødtes, og ikke mindst hvordan deres forhold startede, hvilket blandt andet inkluderer rygtet om Petes forholdsvis store, ahem, vedhæng, skriver Complex.

»Jeg deltog i ‘SNL’, og da vi kyssede i scenen, var der bare en vibe«, fortæller hun til kameraet og tilføjer, at hun ellers troede, at løbet var kørt, da Pete ikke dukkede op til hendes efterfest.

Det fik Kardashian til at ringe til en producer et par dage senere for at få fingre i Petes nummer, hvilket lykkedes, for inden hun vidste af det, havde hun sendt ham en besked:

»Det var ikke engang fordi, jeg tænkte »Åh gud, jeg ender i et forhold med ham«. Jeg havde bare hørt om den her BDE, jeg er nødt til at komme lidt ud… Jeg var bare DTF«, uddyber hun senere.

Hvem siger, at romantikken er død? Det hele endte dog lykkeligt, for de to er som bekendt et par nu, og senere i afsnittet beskriver Kardashian hendes nye kæreste som »bogstavelig talt det bedste menneske«.

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af