Efter fem uger havde Apple Music samlet 11 millioner brugere og har dermed på kort tid manifesteret sig, som en stor spiller på et marked under hidsig udvikling. Men de er stadig langt fra Spotifys 75 millioner brugere, hvoraf de 20 millioner er betalende kunder og Apple Musics rigtige styrkeprøve kommer først om lidt: Hvor mange brugere kan de holde på, når de tre måneders gratisabonnement løber ud?
Jeg forsøger at ruste dig til at tage stilling til, om du skal fortsætte med Apple Music ud fra mine egne erfaringer med tjenesten. Jeg vil ikke foregive, at det er en fuldstændig objektiv analyse. Den er naturligvis funderet i min personlige vurdering af streamingtjenesten ud fra mine egne præferencer efter halvanden måneds ret intens brug, primært på desktop.
Dels har jeg vurderet førstehåndsindtrykket og overskueligheden af Apple Music og dels streamingtjenestens tre grundpiller: ‘Til Dig’, ‘Connect’ og ikke mindst Beats 1. Til sidst kommer jeg med en endelig vurdering. Selvom det ikke kan undgås at sammenligne Apple Music og den anden store Spotify, så vil jeg forsøge at bedømme Apple Music i sin egen ret.
Men altså, hold på hat og briller, for det bliver langt og dybdeborende. Hvis du synes, jeg bliver for lang i spyttet, kan du finde den korte dom i bunden af hver side – og ellers bare skippe videre.
Vi lægger ud med at vurdere det umiddelbare helhedsindtryk fra Apple Music på næste side:
Holder Apple Music som helhed?
Vi starter med at kigge på, om tjeneste overordnet set er i orden, lige fra førstehåndsindtrykket til overskueligheden i det lange løb.
Styrker
Når du tilmelder dig Apple Music på desktop, bliver du bedt om at oplyse dine favoritkunstnere fra starten. Herefter springer du til fanebladet ’Nyt’, som er en slags forside, der leverer alle nye udgivelser af bred musikalsk relevans, både albums og singler fra ind- og udland. Det første jeg blev mødt med var den (dengang) Apple Music-eksklusive video til Pharrells ’Freedom’, som jeg indtil da kun havde hørt en snip af i forbindelse med offentliggørelsen af tjenesten. Jeg hørte den nok ti gange i streg som opvarmning til Roskilde-koncerten senere samme dag. God start.
Generelt bliver jeg i Apple Music mødt med musik, der rammer skiven meget godt i forhold til min musiksmag. Og du kan hele tiden udvide dine musikalske præferencer ved at markere favoritmusikere med et hjerte – ligesom du gør i Spotify, når du tilføjer numre eller kunstnere til Your Music.
Udvalget af musik kan man ikke klage over. Over 30 millioner numre ligger klar til stream i Apple Music. Det er det samme som Spotify, men plus Taylor Swifts bagkatalog og Dr. Dres seneste – og i øvrigt fremragende – plade. Musikstreamingmarkedets sidste hvide bøffel The Beatles er ikke at finde hos Apple Music, men det at legenderne har en eksklusivaftale med iTunes holder liv i en våd drøm om, at de engang kan streames på Apple Music. Man har jo lov at håbe.
Lydkvaliteten er helt fin – i hvert fald for den gængse musikforbrugers ører. Der har været mange sure opstød omkring, at Apple Music kun streamer i 256 kbps, mens kvaliteten hedder 320 for betalte streams hos Spotify. Men det er en sandhed med modifikationer, for det drejer sig om to forskellige filformater. Spotify streamer i det såkaldte Ogg Vorbis-format, mens Apples filer er i AAC-format, hvilket i praksis betyder, at forskellen er næsten uhørlig.
Svagheder
Til gengæld tog det ikke mange minutters brug, før jeg mistede overblikket over Apple Music. Der er syv faneblade at holde styr på øverst i appen og de tager hver især tid at lære at kende. I og med det ikke fungerer så intuitivt, ender jeg altid med at søge resultaterne frem, i stedet for at klikke og scrolle en musekrampe frem i den kæmpestore app. Og hvis man alligevel er tvunget til at søge, så forstår jeg ikke de mange faneblade, der vel gerne skulle give et fornuftigt overblik over forskellige typer indhold.
Det andet, der begyndte at nage mig, var det generiske Apple-design, holdt i hvide og lyse nuancer – direkte modsat af Spotify. Måske er det fordi, jeg holder mere af den nordic noir-føling, der følger med Spotify, men efterhånden er jeg blevet træt af at glo på Apples sædvanlige hjemmesidedesign. Det kunne være et tiltrængt frisk pust, hvis de havde prøvet noget helt nyt med Apple Music, når det nu er en helt ny tjeneste.
I forlængelse af det er jeg også træt af, at Apple Music på desktop er bygget ind i iTunes. Da jeg skiftede til Mac for mange år siden forsøgte jeg febrilsk at finde en anden afspiller. Designet og særligt opsætningen forvirrede mig. Det virkede ikke intuitivt og simpelt til det jeg skulle bruge: En playknap og en stopknap. Samme sygdom har iTunes smittet Apple Music med.
Desuden irriterer det mig grænseløst, at afspilningerne konstant stopper i Apple Music. Hvis du besøger en kunstners side og starter afspilning af vedkommendes ’mest populære numre’ fra toppen, så stopper afspilningen efter første nummer. I Spotify får du nærmest en endeløs strøm af musik bare med et enkelt tryk på play. Jeg har ikke brug for konstant at tage stilling til, hvad jeg vil høre. Nogle gange vil jeg bare gerne høre Mac DeMarco-numre, indtil jeg bliver træt af det.
Apple Music har ligesom Spotify og Tidal valgt at satse på video. Og for mig virker det underligt påklistret og ikke som et integreret element i tjenesten. Generelt kan man undre sig over, at streamingtjenesterne er så forhippede på at omfavne video i deres apps, der i hvert fald for mit vedkommende 95 procent af tiden ligger og snurrer i baggrunden, mens jeg laver andre ting på mobil og computer.
En musikstreamingtjeneste skal i mine øjne høres, ikke ses. Lad YouTube om videoerne.
En funktion, som jeg ikke troede, jeg ville savne, men som jeg faktisk savner, er muligheden for at se, hvad mine venner hører. Apple Music fungerer på ingen måde som et socialt medie for musik, selvom de prøver – mere om det senere. Siden MySpaces storhedstid har musiknørder og fans ikke haft et bredt forum, hvor musikken er omdrejningspunktet. Det får du en flig af på Spotify.
TL:DR: Det er fedt, at der er eksklusivt materiale på Apple Music, lydkvaliteten er fin og udvalget i top. Jeg savner enkelhed, fortsatte afspilninger og interaktion med mine venner.
På næste side vurderer vi, om radiokanalen Beats 1 kan stå distancen.
Holder Beats 1?
Et af de mere overraskende elementer i Apple Music er radiokanalen Beats 1, der sender radio hele døgnet med live-shows fra London, Los Angeles og New York og et hav af store stjerner bag mikrofonen. Har Apple haft held med at lave en radiokanal, der fungerer i år 2015.
Styrker
Utroligt nok er en af Apple Musics mest vellykkede funktioner også deres mest bagstræberiske: Liveradiokanalen Beats 1 med streaming hele døgnet. Og selvom jeg har et had/kærlighedsforhold til kanalen, er alene det faktum, at de har den, sejt. Det fungerer godt, når man mangler inspiration til at sætte noget på. Hvis du hører noget, du godt kan lide, kan du stikke det et hjerte efterhånden som det bliver afspillet og dermed tilføje musikken til dine favoritter.
Med den vanvittige holdopstilling kanalen stiller i, kan man ikke lade være med at blive forpustet, af det imponerende sjak af værter: Drake, Justin Timberlake, Pharrell, Dr. Dre, Disclosure, Ellie Goulding, Ezra Koenig, Q-Tip og Run The Jewels for lige at nævne nogle stykker. Og nå ja, Jaden Smith. Og så har jeg end ikke nævnt de professionelle radio-dj’s, såsom Zane Lowe og Julie Adenuga.
Der er allerede snak om, at Beats bliver delt i op til fem kanaler, der hver især rammer lidt smallere målgrupper. Uanset hvad, så har man svært ved at forestille sig, at de kan holde fast i radiokoncepter med fuldtidsmusikere som St. Vincent, Dr. Dre, Elton John og Josh Homme for evigt.
Apropos Josh Homme, så må jeg lægge mig fladt ned og indrømme, at jeg er fuldstændig besat af hans program ’The Alligator Hour’, der er en times dirrende, nærmest psykotisk musikalsk og verbal kispus. Joshuas stemme og musikalske valg pakker dig ind i et vamset tæppe og skænker en kop lun te, lige inden han banker dine fortænder ud af kæften på dig. Det er dragende og enormt underholdende. Her får du virkelig fornemmelsen af, at Beats 1 leger med radiomediet og giver plads til at lade værterne bestemme selv.
Mest anbefalelsesværdigt er den gnistrende kemi, Josh Homme har med sin buddy Alex Turner, når de sidder og udveksler iPhone-noter omkring fiktive barnavne – tilsat en masse anekdoter og sort mundlort. Det er nede i tempo, det er med den karikerede, tunge radiostemme fra traditionel amerikansk late night talk radio. De taler stort set ikke musik, men numrene er virkelig velvalgt akkompagnement til stemningen.
Lidt af samme magi finder du i programmet WRTJ, som er bestyret af Killer Mike og El-P fra Run The Jewels. De spiller virkelig skarp old school hiphop, funk, soul og r’n’b og mixer det med nye laid back skæringer, som de binder sammen med rygergrin, ghettodiskussioner og bortcensurerede bandeord. Det er dejligt politisk ukorrekt.
I starten kunne du ikke genhøre shows on demand. Det krævede, at du sad klar ved radioen, når programmet blev sendt eller genudsendt. Det har de heldigvis lavet om på nu, så du i det mindste kan streame den seneste episode af programmet. Musikforbrug anno 2015 er altså on demand og ikke kun live. Det er dog irriterende, at man ikke kan se, hvilke numre der afspilles, når man hører programmerne igen. Det betyder også, at man ikke kan tilføje dem til sine favoritter. Til gengæld bliver der lavet playlists til mange af stjerneværternes programmer.
En anden og væsentlig omstændighed, der virkelig gør Beats 1 til et trumfkort, er, at det er gratis på desktop, selvom man ikke abonnerer på Apple Music. Og det bliver det ifølge Apple ved med at være.
Svagheder
Lige så velvalgte mange af værterne er, lige så meget råber mange af de andre. Det er som om de virkelig anstrenger sig for at tale mellem numrene og det lyder overgearet og kikset. De taler oven i hinanden, de taler tung ghettoslang, de sidder for tæt på mikrofonen. Kald mig bare old-fashioned, men jeg kan egentlig godt lide at høre, om radioværterne har noget fornuftigt eller sjovt at sige mellem numrene.
Mange programmer mangler fuldstændig den radiomagi, der dominerer andre shows. I OTHERtone virker kemien mellem Pharrell, Scott Vener og deres gæster såsom Justin Timberlake og Clare Delevigne slet ikke. St. Vincents show Mixtape Delivery Service, hvor Annie Clark strikker playlister sammen til almindelige mennesker, der står i særlige situationer, er en genial idé og musikken er velvalgt. Så meget desto mere er det virkelig en skam, at hun ringer til sine gæster, så man skal sidde en time og høre på dårlig telefonlyd.
Man skal være klar på at høre reklamer mellem numrene. Det er holdt nogenlunde classy og bliver omtalt som sponsorater og det er på et minimum, men det er alligevel uvant for Danmark Radio/Radio 24syv-vante øren. Endnu mere tåkrummende er det utal af breakere, der kommer mellem numre på de fleste programmer. Jeg ved godt, jeg lytter til Beats 1 – det behøver I ikke blive ved med at fortælle mig. Jeg har trods alt åbnet en app specifikt for at lytte til det. Men mest af alt bliver jeg frustreret over at høre på censurerede musiknumre i radioen. Den clean version af Drakes Meek Mill-diss ’Back 2 Back’ får ham til at lyde som en nervøs stammer.
Hvis man kaster sig ud i Beats 1, så må man også være klar på, at det er en meget skizofren lytteoplevelse. Dels har mange shows vidt forskellig lyd – fra hård rock til hiphop for eksempel – men de fleste shows kan også springe direkte fra eksempelvis Frank Oceans ’Swim Good’ til Wolf Alices ’Giant Peach’. Det er der som sådan ikke noget galt i. P6 Beat favner jo også virkelig bredt, men de har dog tegnet en temmelig skarp linje gennem deres musikalske univers. Det kan man mene om, hvad man vil, men at lytte til Beats 1 en hel arbejdsdag, er lidt som at æde halvandet kilo Lossepladsen-bolsjemix for hjernen. Det er en stor smagsoplevelse, men man bliver også mættet til sidst.
TL;DR: Det er fedt, at Beats 1 er gratis, at det er så ambitiøst og at Josh Homme har sit eget show. Jeg savner en lidt tydeligere rød tråd og radio uden breakere og censur.
Next up: Fungerer Apple Musics sociale komponent ‘Connect’?
Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
Holder ‘Connect’?
Den anden grundpille, Apple Music balancerer på, er ‘Connect’. Her er det tanken, at musikforbrugere skal kunne række ud til sine musikalske forbilleder og få unikt indhold såsom sangtekster og backstagevideoer tilbage.
Styrker
‘Connect’ er Apple Musics platform til at interagere med de musikere, du har tilkendegivet, du elsker. Der kommer en del interessant indhold – for eksempel private playlister fra Jamie xx og introduktioner til The Chemical Brothers’ bagkatalog. Derudover kommer der unikke fotos og videoer fra kunstnere, som man kan like, kommentere og dele på andre sociale medier. Det er i store træk det.
Svagheder
Lad det være sagt med det samme: Jeg har ikke meget pænt at sige om ‘Connect’. Det er fint, man kan like og kommentere radioshows, playlists og videoer. Men det indhold findes også på musikernes og programmernes søgesider, så jeg forstår i bund og grund slet ikke, hvorfor det skal have sin egen fane, når den fane lige så vel kunne være ‘Til Dig’ (som vi kommer til om lidt). Det forvirrer meget mere, end det gavner. Like- og del-knapperne findes også på for eksempel albums og radioprogrammerne, så hvis det er et spørgsmål om muligheden for at kommentere på opslag fra musikere, så virker ‘Connect’ fuldkommen overflødigt.
Og når det nu hedder ‘Connect’, kunne det være ret fedt, hvis der rent faktisk blev connectet fra musikernes side. Hvis det fungerede og man havde en fornemmelse af, at musikerne rent faktisk var til stede og brugte Apple Musics ‘Connect’, så ville det være et scoop. Men det indtryk har jeg ikke. Langt fra. Som det fungerer nu, så er det bare en ris og ros-postkasse, der ikke bliver brugt aktivt af musikerne. Men er det ikke det, man bruger Facebook, Instagram og Twitter til?
Det virker lidt som om, Apple Music slet ikke har tænkt ‘Connect’ ind i tjenesten, men bare har tilføjet det som en blindtarm til sidst, for at have noget ekstra at byde på. Hvis ‘Connect’ skulle skille sig ud og fungere som socialt medie, så skulle det virkelig være en platform, der kunne knytte fans tættere til kunstnere, for eksempel gennem Reddit-lignende Q&A’s eller særlige tilbud til fans. Der skulle være særlige, eksklusive lunser til fans, som Tame Impalas produktionsvideo herover, der blev delt i ‘Connect’, men også røg på YouTube og blev spredt på Facebook. Hvorfor så se den i Apple Music?
Det virker ikke som om, ‘Connect’ er andet end et tyndt afkog af Facebook. Og reelt mister det fuldstændig sin valør, når en essentiel del af ‘Connect’ er, at kunne dele indholdet på andre sociale medier.
Som det ser ud nu, så er ‘Connect’ en underlig, upersonlig rodekassekategori og slet ikke så velfungerende som det sociale element i Spotify. Det kommer næppe nogensinde til at fungere, medmindre det bliver integreret som en naturligt element i Apple Musics øvrige funktioner. Som det ser ud nu, har det meget svært ved at stå alene, så i mine øjne bør Apple dumpe ‘Connect’ på renovationspladsen i Cupertino.
Apple: I forstår ikke sociale medier. Lad det nu ligge.
TL;DR: Det er fedt, at Apple ikke laver sociale medier, for det kan de ikke finde ud af. Der er dog enkelte lytteværdige playlists og interessante videoer på ‘Connect’, men de kunne sagtens integreres andetsteds i appen og for videoernes tilfælde findes de også på Facebook.
På næste side fælder vi dom over den afgørende ‘Til Dig’-funktion i Apple Music.
Holder ‘Til Dig’?
Under fanebladet ‘Til Dig’ er det tanken, du skal opdage nye musikalske verdener kurateret direkte til dig ud fra dine foretrukne musikere. Samtidig kan du få et dybere indblik i de musikere, du i forvejen lytter meget til.
Styrker
Når du åbner ‘Til Dig’ bliver du hilst velkommen med en lang række playlists fra de musikere, du har velsignet med dit hjerte. Men der er også anbefalinger af relaterede musikeres albums og introduktioner til dem i form af playlists. ‘Til Dig’ er et af de punkter, hvor Apple Music virkelig tager Spotify i skole. De er meget bedre til at kuratere indhold til din smag og her kan du virkelig blive inspireret.
Apple slår sig op på, at der sidder rigtige mennesker, der kuraterer indholdet direkte til dig. Selvom det nok er en sandhed med visse modifikationer, så kan man mærke, at dine personlige præferencer skinner igennem. Jeg har for eksempel fået flere playlists med deep cuts fra mine favoritter og fået øjnene op for Joni Mitchell og Bauhaus gennem ‘Til Dig’.
Hvis du finder en playlist, du godt kan lide, kan du like den og yderligere fortsætte din musikalske rejse i den retning.
Svagheder
Mit største problem med ’Til Dig’ er, at det ikke bliver opdateret lige så hyppigt, som jeg kunne ønske. Der er selvfølgelig en konsekvens af, at playlisterne skal personliggøres, men for min skyld kunne sektionen godt bære, at flashe flere rene albums fra mine favoritkunstnere. Og hvis Apple vil holde liv i ’Connect’-sektionen kan den også sagtens integreres herind.
Det kan godt være irriterende, at der kommer musik fra radiokanaler, du har lyttet til. For eksempel har jeg kun lige dyppet tæerne i for eksempel de specialiserede EDM- og country-radiokanaler, men nu får jeg playlister serveret på baggrund af de to minutter, jeg har brugt på de respektive kanaler. Der er ingen knap til at udpege materiale, du ikke vil se.
TL;DR: Det er fedt, at få skarpe personaliserede anbefalinger og mulighed for at dykke yderligere ned i sine yndlingskunstnere. Jeg savner en knap til at luge ud i random country-anbefalinger og at der kom mere materiale fra bands, jeg interagerede med.
Fanfare: På næste side fælder vi den endelige dom over Apple Music.
Skal du fortsætte med Apple Music?
Er det pengene værd? Ja, det er det i den grad. Uanset hvilken streamingtjeneste man vælger, så synes jeg personligt at en månedlig hundredemand for ubegrænset musik er billigt sluppet. Men er det i højere grad pengene værd end Spotify?
Det kommer an på dine præferencer, og hvis du er en habil, loyal Apple-bruger, så er Apple Music lige noget for dig. Hvis du er vant til iTunes, har brug for andre til at lave dine playlists eller er kæmpe Taylor Swift-fan, så er Apple Music klart oplagt til dig. Men så længe, jeg stadig kan høre Beats 1 (som er det element, jeg har brugt klart mest) uden at betale for Apple Music, så præsenterer den nye tjeneste ikke nok til, at jeg vælger Spotify fra. Jeg hører stort set aldrig radio på min smartphone, så Apple skal begrænse min adgang til at genhøre Beats 1-programmer temmelig meget i desktop-versionen, før jeg vil overveje at betale for hele tjenesten.
Apple Music er selvfølgelig stadig et work in progress: Så på trods af, at jeg på nuværende tidspunkt ser flest fordele ved at bruge pengene på Spotify, så skal begge tjenester nok leve videre. Det er jo ikke en valgkamp, hvor der skal findes en vinder til sidst, men en konkurrence, der forhåbentlig kan skærpe begge tjenester. Men din pengepung bliver sikkert glad for, at du foretager et valg.
Flere medier har sammenlignet de to med Pepsi og Coke – det er et spørgsmål om, hvad du bedst kan lide, men det er stadig to slags cola. Jeg vil gå skridtet videre og sige at Apple Music er Fanta, Spotify er Pepsi Max. Forskellene er ret store, men de er begge ganske udmærkede.
Hvis du har besluttet dig for at slå op med Apple Music, inden de tre måneder løber ud, så har vi lavet en guide til, hvordan du gør HER. Du skal nemlig selv afmelde abonnementet, for at pengene ikke automatisk bliver trukket.
Læs også: Amerikansk analyseinstitut: Apple Music er et stort flop, men Apple benægter