Justin Bieber laver pop-up-butikker i Aarhus og København – verdenspremiere på ny merch

For et par uger siden fortalte vi dig om Justin Biebers nye merchandise, der er lavet til hans forestående stadionturné, som altså bringer ham forbi Aarhus på mandag. Dengang viste vi dog ikke, om han vil have de nye designs med til Danmark. Det ved vi nu.

Ligesom sidste år, da Bieber spillede i København, er Storm nemlig på pletten. En pop-shop i Aarhus sælger fra fredag til og med mandag den nye kollektion, ligesom Storm-butikken i Store Regnegade 1 i København har de nye varer på hylderne fredag og lørdag.

Der er tale om en verdenspremiere på den motorcross-inspirerede kollektion, der fokuserer på t-shirts, sweatshirts, hoodies, shorts og joggingbukser med grafisk print.

Fra lookbooken til den nye merchandise
Fra lookbooken til den nye merchandise

»Vi er selvfølgelig stolte over at hoste verdenspremieren på Justin Biebers meget hypede tour-merchandise i Aarhus«, siger manden bag Storm, Rasmus Storm, ifølge en pressemeddelese og uddyber: »Jeg har stor respekt for Justin Bieber både som person og kunstner. Han holder sig relevant i sin samtid og til den målgruppe, han repræsenterer, og man kan ikke længere kategorisere ham som et endimensionelt popikon«.

Da Storm lavede sin Bieber-popup-shop sidste år, kiggede Justin Bieber faktisk forbi butikken. Arrangørerne vil selvfølgelig ikke love, at det sker igen, men de udelukker det heller ikke.

justin-bieber-stadium-tour-merch-collection

Verdenspremieren finder sted på Sankt Clemens Stræde 9 i Aarhus fra fredag den 2. juni og frem til koncertdagen mandag den 5. juni. Fredag, lørdag og søndag har pop-uppen åbent fra klokken 10-19. Mandag er der åbent fra 10-15. Sideløbende sælges kollektionen, fredag og lørdag fra klokken 10-19 i butikken i København.

Læs også: Justin Bieber klar med ny merchandise før stadionturné

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af