Nicklas Brendborg får podcast på DR

Nicklas Brendborg får podcast på DR
'Jagten på det evige liv' (Foto: Rasmus Luckmann)

Forfatter og forsker Nicklas Brendborg bliver vært på en ny DR-podcast om at undgå at blive gammel.

Han står bag bestselleren ‘Gopler ældes baglæns’, om hvordan man får et længere liv, og ‘Vanedyr’ fra sidste år om superstimuli fra skærme og ultraforarbejdet mad.

Podcasten kommer til at hedde ‘Jagten på det evige liv’ og Brendborg får en rutineret medvært i form af Frederik Dirks Gottlieb, der er kendt fra podcasts som ‘Flyvende tallerken’ på DR og ‘Only in America’ på Radio4.

‘Jagten på det evige liv’ kommer, i tråd med ‘Gopler ældes baglæns’, til at handle om, hvordan du får din krop til at holde så længe som muligt. Genetik, søvn og faste bliver blandt emnerne og foreløbig er der planlagt 15 episoder af podcasten, der får premiere 7. maj på DR LYD.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af