Kommentar: Derfor er 90’erne tilbage i modebilledet

Modebranchen fejrer for tiden 90’erne som aldrig før, og en del af de gamle looks er tilbage i billedet. Men hvad siger det om modebilledet og om nutidens tendenser?
Kommentar: Derfor er 90’erne tilbage i modebilledet
Marc Jacobs' kollektion for Perry Ellis fra 1993.

Det er en gammel nyhed, at modebranchen ofte genopliver gamle kendinge. For tiden er det den gode gamle 90’er-stil, som de fleste har et had/kærlighedsforhold til, der eksploderer. Der er dog rigtig gode grunde til, at det netop er dette årti, man ser igen – og det handler både om kultur, tidsånd og den måde, vi går klædt på herhjemme.

I gadebilledet ser man 90’er-grunge igen: Højtaljede mom jeans, runde solbriller a la Cobain, oversize ternede skjorter med små mavetoppe indenunder og choker-halskæder og minimalistiske kjoler helt uden detaljer. Det eneste, der mangler, er hårklemmerne, minirygsækkene og perlemorsøjenskyggen – og i hvert fald rygsækkene er vist efter sigende også på vej tilbage.

Siden Marc Jacobs i 1993 designede en grunge-inspireret kollektion for det amerikanske brand Perry Ellis, har teenagetværhed, store tern, lag-på-lag og chokers været moderne.

Jacobs blev fyret fra brandet, da kollektionen vakte ramaskrig, men den blev trendskabende for resten af årtiet, fordi han havde fanget ungdommens ånd. Nu er (lidt af) den ånd tilsyneladende tilbage – sammen med stilen.

perry1
Kate Moss og Helena Christensen gik begge i Marc Jacobs’ Perry Ellis-show i 1993, der for alvor satte grunge-stilen på modedagsordenen.

Modebibel amok
Modebranchens egen bibel, Style.com, er netop lukket ned (og genåbner på et tidspunkt som en webshop), og hele Vogues trendunivers er i stedet rykket over til det nye Vogue Runway.

Og er der noget, der springer i øjnene på det nye website, er det, at alt handler om 90’erne. Hos Vogue fejrer man simpelthen lige nu årtiet: Fra datidens supermodeller, der lige er blevet samlet igen, til film, celebre par, en ung førsteelsker ved navn DiCaprio og den bedste 90’er-kollektion (selvfølgelig den ovennævnte fra Marc Jacobs’ hånd).

Samme sted beskriver modejournalisten Sarah Mower ganske glimrende, hvordan tilbagekomsten af 90’er-looks kan tilskrives, at de nye designere i 20’erne husker deres forældre i barnlige glimt og er fascinerede af det. Samtidig var vor tids toneangivende og etablerede designere unge i 90’erne, hvor de ravede og festede. Simpel matematik, argumenterer Mower.

Selv Rihanna har for nylig sagt, at hendes største modeikon er 90’er-udgaven af Lil’ Kim – og det giver god mening med hendes brug af pels, gennemsigtige materialer og glitter. Superstjernen har også meddelt, at hun nu vil afprøve helt mørk læbestift samt metallisk læbestift med skarp lipliner. Yep. Du læste rigtigt.

halvfemserne
90’er-tendenser fra sidste måneds Copenhagen Fashion Week: Han Kjøbenhavns træningsbukser med knapper i siden tilbage og Freya Dalsjøs underkjole.

Fra Jacobs til København
Herhjemme er der også en yderligere grund til, at 90’ernes stil giver virkelig god mening. For hvor de internationale modeuger ofte springer fra årti til årti i en hjerneløs jagt på det næste fix, så går udviklingen ikke helt så hurtigt herhjemme. Heldigvis.

Der var godt nok masser af inspiration fra eksempelvis 70’erne under den seneste danske modeuge, men generelt laver danske brands og designere ikke tøj så sæsonbetonet, at det skriger til himlen. De tager det lidt mere stille og roligt og laver tøj til gaden og til folket i stedet. Vores udvikling er en anden – og den hænger sammen med det danske samfund og den lokale gademode.

Det er det, vi er gode til herhjemme, og da Jacobs i 1993 lavede grunge-kollektionen, var noget af det nye netop, at han i så høj grad skelede til ungdomskultur og satte det ind i en (godt nok dyr) moderigtig kontekst. Med andre ord: Designeren prøvede at trække luksusmoden ud af dens højpandede og elitære fjernhed fra de unge i byerne.

Gademoden skifter nemlig ikke så hurtigt, som designerne jagter nyheder. Langt de fleste mennesker kan ikke følge med. Og derfor går det væsentlig langsommere. Mange danske designere og brands har forstået, at det er ok, at tage det lidt mere roligt og arbejde mere langsigtet.

halvfemser
Asger Juel Larsen bød på punkrocket look og lys denim, mens Maikel Tawadros præsenterede tern og 90’er-grunge under modeugen i august.

90’erne er her allerede
Har du deltaget i et random kultur/kunst/mode/musikarrangement i København i løbet af det seneste år, vil du givetvis have set én eller flere piger i de stumpende, brede culotte-bukser og måske også en mavetop. Toppen af poppen siden sidste år, men også en meget moderne, ren og direkte fortolkning af TLC-look’et.

Med andre ord: 90’erne er tilbage i billedet. Udviklingen er gået den vej i i hvert fald et år, hvis ikke i længere tid.

Som kulturel trend er det interessant, fordi 90’ernes værdisæt kan ses som et ret direkte modsvar til især sen-00’ernes og 10’ernes besættelse af kendte, der er kendte for at være kendte – nogle af de største og mest toneangivende modehuse falder (stadig) i stribe på svime over Kardashian og hendes slæng.

90’erne handlede om noget andet. De handlede om fandom, bevares, men hypede folk der ville et eller andet helt særligt. Samtidig var det også en tid, hvor folk generelt tog tingene en smule mere afslappet, end man gør nu – det er i hvert fald det blik, man ofte kigger tilbage med.

Derfor går det nutidige fokus på ægthed, køn, racer, klasser, og hvad man kan gå med, i rigtig godt spænd med 90’erne. Fordi tidsperioden helt overordnet repræsenterer noget mere afslappet, noget mere ungdommeligt, en tid, der var knapt så hysterisk, havde en rimelig bred repræsentation og som satte spørgsmålstegn ved den etablerede samfundsorden.

Og det giver jo egentlig ganske god mening, at tøjet stille og roligt begynder at afspejle, at der måske er lidt af den tidsånd, der er ved at vende tilbage.

Læs også: Kommentar: Hvad er det, der gør dansk mode så særlig?

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af