Coppertone – grungen er død

De tre unge gutter i Coppertone stillede op på Lades kælder med en håndfuld egne numre, hvoraf de fleste godt kunne bruge minimum et kvarter mere i ovnen hjemme i øvelokalet. Det virkede for ufuldendt, når bandet leverede den tunge bas, solidt trommespil og overvejende tandløst guitarspil. I det lys var bassistens sorte AC/DC-trøje en smule malplaceret, når det australske band i den grad kan rive i strengene.

Coppertone spiller som sine forbilleder i blandt andre Stone Temple Pilots, Placebo og det tidlige Kashmir uden at tilsætte et personligt præg til musikken. Det bliver meget hurtigt et problem ved en timelang koncert, hvor det bedste nummer, som vi også fik igen som ekstranummer, hævede sig over de andre med en god trommedomineret intro og nerve det meste af vejen.

Det klassiske publikum på Lades er den nærmeste vennekreds, og da én fra mængden ønskede et bestemt nummer, ville bandet ikke spille det, for som forsangeren bemærkede det: “Grungen er død”. Et udsagn man på ingen måde kan klandre bandet for at leve efter. De prøvede jo nærmest ikke at spille andet.

Hver for sig er især trommeslageren og bassisten kompetente musikere, og der var ingen hørbare kiks i sammenspillet undervejs. Men guitarlyden var fattig og uden opfindsomhed. Måske en guitarist mere vil hjælpe på det samlede udtryk, for der mangler en del for Coppertone.