Mistaken

Mistaken er ude med singlen “All I need”, hvorpå der som b-numre, hedder det vel i dag, er en remastered udgave samt en liveudgave af to numre fra den foregående udgivelse “Piece of my Youth”. Bandet spiller indie med stort og streg under, og de gør det godt.

“All I need” har med sin monotone guitarlyd og meget melodiske vokal en sikker stil, og det er et godt nummer. Jeg har ikke haft fornøjelsen af at lytte til bandets debutalbum, men det skal der hurtigst laves om på, for de to ekstra numre har høj klasse og kan kvaliteten opretholdes på den kommende produktion, lover det godt. Der har tidligere lydt rosende ord til “Piece of my Youth”, og det har tilsyneladende været berettiget.

Man kan høre Mistaken har lyttet til Smashing Pumpkins, de er muligvis inspireret af et orkester kaldet Smashing Pumpkins, og hvis man hører rigtigt godt efter kan man høre lidt stilligheder med bandet Smashing Pumpkins. Man kan håbe at de på den nye CD formår at skabe et mere selvstændigt udtryk, selvom ligheder med fornævnte band ikke er de værste ligheder man kan besidde.

Der har sneget sig en lidt for skarp diskant ind på første nummer, og man kan desværre ikke lade være med at blive en smule irriteret over s- og tlyde i dobbelt længde på vokalen. Det må ikke ske, og det gentager sig heldigvis ikke på de to næste numre. Ellers er det en god forsmag på en ny udgivelse, der bliver set frem til.