Diana Krall

En ny CD med Diana Krall, hvor hun mest spiller med Mc Bride og Peter Erskine, og ellers med sin egen fine trio med bl.a. John Clayton på bas, kan nok spænde forventningerne.
På tidligere plader har man kunnet høre hende spille jazzklaver som de allerbedste, når hun slipper jazzdyret løs.

Allerede pladeomslaget antyder, at hun her er ude i et lidt andet ærinde. Halvdelen af numrene på pladen er lavet i samarbejde med Elvis Costello, som har hjulpet med tekster til Kralls ret varierede musik. Teksterne er gengivet på tryk, og det er tydeligt, at det er dem der lægges meget vægt på. Flere af de øvrige numre er også lidt i rockballade-genren (Joni Mitchell og Tom Waits), så hvis man har interesser i den retning, er det helt sikkert en glimrende plade.

Selvfølgelig sker der indimellem noget, når man sætter nogle af de allerbedste jazzmusikere sammen. McBride viser lige tænder i introen til “Temptation”, og hendes egen klaverintro på “Almost Blue” er et lille mesterværk i sig selv. Og så skal det jo lige noteres at Diana Krall er en fremragende sangerinde under alle omstændigheder.