Amina

Som de første solstråler på en vintermorgen, hvor lyset fra himlen sætter liv i vandets rislen fra gletcherne i det islandske snelandskab. Den islandske, kvindelige strengekvartet Amina har nu taget de første skridt på egne ben og har en ep med fire sange ude, som en forløber for en kommende debutplade.

Musikken trækker på elementer fra den klassiske kammermusik og toner ned af en transparent postklassisk og snoet vej med akustiske instrumenter og små elektroniske finurligheder. Grundlæggende lyder elementerne i strengekvartettens sangskrivning og tilgang, som vi kender det så godt fra bandets samarbejde med deres venner i Sigur Rós men også med amerikanske The Album Leaf og danske Efterklang. Kvartetten har spillet sammen siden 1998 men er vel blevet kendt, især indenfor de seneste par år, for netop deres samarbejde med andre kunstnere. Det er deres styrke såvel som deres svaghed. Kvartetten har god erfaring og er absolut dygtige musikere, men har ikke rigtig stået på egne ben med eget materiale før nu.

Denne smagsprøve på debutpladen minder derfor mest af alt om fire meget enslydende introer, til hvad der kunne blive en, ja netop, Sigúr Rós eller Efterklang-sang. Det er nydeligt og ganske stemningsmættet, men de fire sange fanger aldrig rigtigt, og når derfor højest til at blive fin underlægningsmusik. Det er kort sagt hørt før. Der er brug for ikke bare en finpudsning men en decideret videreudvikling af Aminas materiale, hvis den ellers så dygtige kvartet ikke skal drukne i deres eget ekko fra tidligere musikalske bedrifter.