Bomfunk Mc’s

Freestyler! Sådan lød det i år 2000, da finske Bomfunk Mc’s hittede heftigt i stort set hele verden. Singlen solgte ikke mindre end 2,2 millioner eksemplarer, og den finske kvartet slog sit navn fast.

Fem år efter og et enkelt album i mellemtiden er de nu klar med ‘Reverse Psychology’. Et album der peger i alle retninger inden for den elektroniske genre. Gennemgående giver de den gas, men alligevel er det ikke helt til at høre, hvad Bomfunk har på hjerte. De vakler mellem så mange stilarter, at både hoved og hale er svære at få øje på. Bedste bud er at de igen, og for enhver pris, vil hitte. Og kanske de gør.

Vi bliver præsenteret for den efterhånden gængse electro med rockelementer, der leder tankerne hen på et Felix Da Housecat (uden sammenligning i øvrigt) plagiat. Der er halvpatetisk rap, de burde holde sig fra, der er eurodance, bigbeat, funk, hiphop og selvfølgelig garage i bedste ‘Freestyler’-stil.
En anklage for at plagiere sig selv holder nok ikke i byretten, men bedre må kunne gøre det. ‘Track Star’ er så meget snydt ud af næsen på deres tidligere hit, at man, på trods af nummerets ellers åbenlyse kvalitet, ikke kan lytte bort fra nummerets mangel på originalitet. Det samme gælder ‘Hey Everybody’, hvor raplegenden Curtis Blow medvirker. Her er omkvædet kogt på en gang sødsupperester fra et Backstreet Boys nummer, der gerne går i glemmebogen.

Når det så er sagt, skal Bomfunkerne nok sprede glæde rundt omkring. Den finske kvartet producerer letsindig dansemusik til den ukritisk lytter. De har umiskendeligt et vist talent, men ødelægger sig selv gang på gang. ‘Turn It Up’ starter lovende i den lette ende af garage, men ender i den rene ligegyldighed, da Anna Nordell i omkvædet smadrer alt håb – medmindre Infernal hører til blandt favoritterne. Bomfunk Mc’s fortjener bedre, men irritationerne er så mange og plagiaterne flere, at det ikke kan blive til mere.