Roskilde 06: Yellowish – kluntet balancegang

Med en blanding af melankolsk mørke og Laura Noszczyks himmelrækkende, lyse vokal lagde Yellowish effektivt soundtrack til mørkets langsomme overtag af festivalens første dag og sendte publikum ud til campingområdets uvisse fester med en dosis pæn poprock at klamre sig til.

Det blev en festivaldebut præget af numre fra det aktuelle album, ‘So Bright’, hvor af ‘Awake’ og ‘This Is My Direction’, var de lyseste lysheder. Mest fordi bandets anonyme helte, trommeslager Andreas Bundgaard og bassist Lars Madsen, her viste deres værd. Trommerne var strammere end de mest solbrændte publikumskinder, mens Madsen lavede rene lækkerier på sin femstrengede bas.

Sværere at misse var frontfigurene Noszczyk og guitarist/vokalist Aage Hedensted, der da også er en stor del af Yellowishs signatur, på godt og ondt. For begge træder lidt kluntet på den fine linie mellem smukt og søgt. Smukt var det for eksempel, når Hedensted viste en snert af den kølighed, der blandt andet gør Interpols Paul Banks til sejheden selv. Smukt var det også, når Noszczyk modstod fristelsen til at kyle vokalen op i de lyseste lag og i stedet gav behersket modspil til drengenes til tider støjende instrumentlir.

Desværre blev det trættende, når Noszczyk nærmest forudsigeligt skar igennem alt på de fleste omkvæd, efter at Hedensted havde halvbrummet et vers. Det er synd, for Yellowish består af fire stærke individualister, men der skal stadig slibes, hvis diamanten skal skinne, når solen igen står op.