Yeah Yeah Yeahs

Det er nemt at afskrive en ep-udgivelse som denne som rent promo-stunt og en måde at vride lidt ekstra ud af pengemaskinen imellem to album. For der er næsten kun tale om nye indspilninger af nogle af newyorker-trioens gamle live-kendinge.

Men det er svært at forblive bitter særligt længe, når numre som ‘Down Boy’ og ’10 x 10′ har givet anlægget elektrisk stød og fremvist noget af det, der gør Yeah Yeah Yeahs så forbandet fantastiske. Nemlig balancegangen mellem smuk underspillet pop, hvor Karen O kæler med sin vokal og så de pludselig energiudladninger, hvor Brian Chase leverer tørre trommetæsk og Nick Zinner tager opmærksomheden med sine forvrængede guitarhug. Henover støjen kæler Karen O så stadig »down boy, count me down boy«, inden roen igen overtager og Zinner tilbyder fine keyboard-toner.

Så selvom du måske har hørt numrene før, så giver nyindspilningerne sangene nyt liv samt selvfølgelig muligheden for at høre dem når du vil, og ikke kun når Yeah Yeah Yeahs – alt for sjældent – kigger forbi. Så drop den franske electro-støj et øjeblik og lad i stedet rendyrket rockenergi sætte gang i festen.