Anna David

En sjælden gang i mellem må man knibe sig selv i armen over det danske. Eksempelvis når Mikael Simpson, Malk De Koijn og Natasja folder det danske sprog ud, og oven i tilsætter kantede og krasse rytmer. Men som oftest lider stoltheden nogle ordentlige knæk, når Johnny Deluxe, Nik & Jay og Torpedorr lægger baren så lavt, at det ikke en gang er Ekstra Bladet værdig.

Men som det er tilfældet med avisen, så sælger den slags musik plader, og 22-årige Anna David gik da også guld med hendes fordanskede pop-r’n’b, hvor især singlen ‘Fuck dig’ lagde både radioen og internettet ned. Derfor kan man heller ikke fortænke den unge sangerinde i, at hun disker op med en opfølger fra samme skuffe, der byder på flirtende dansegulvsnumre og kælne ballader.

På dette album har Anna David selv haft flere penne med i sangskrivningen, og det har givet flere af teksterne en personlig nerve, som også var med til at gøre ‘Fuck dig’ til et stærkt popnummer. Men alt for mange af sangene ender med at blive kvalmende følelsesbetonede som ‘Den lille pige’ eller bare anstrengende som de to prætentiøse teenageopråb ‘Dit liv – dit kald’ og ‘Smid de hænder op’.

Her langer hun ud efter folkedomstolen og janteloven, efterfulgt af en opfordring om at følge drømmen: »Alle har en mening om hvad jeg gør / men du skal gøre hvad du vil, hvis du tør / kæmp for det«. Prisværdigt, men det holder ikke distancen lige som mange af de bløde produktioner, der er forbavsende blottet for melodier. De lyder præcis lige så flade, som den vare dansksproget musik er blevet.