Mystery Jets

Med London-dj’en Erol Alkan i producerstolen har den engelske kvintet Mystery Jets forsimplet deres udtryk og blandet den tidligere klare progrock-inspiration op med lige dele 80’er-pop og Klaxon’sk new rave til energiske numre om at være post-teenager.

»You’re only twenty one, but you already feel like half your life is gone«, synger forsanger Blaine Harrison, og måske derfor er der utroligt mange piger, som skal kysses, holdes i hånden, sukkes efter eller findes igen, inden timeglasset rinder ud. At der er pigehjerter, der også sukker efter de fem briter, er der ingen tvivl om, for de er cool med en nåh-hvor-er-de-søde-faktor.

Netop derfor føles det lidt som at sparke til en forsvarsløs kattekilling at sige noget negativt om Mystery Jets. Men ‘Twenty One’ bliver trods potentiale aldrig til mere end roterende guitarpop med kort levetid, fordi der på langt størstedelen af numrene kun er enkelte elementer at henrykkes over, imens de i deres helhed sjældent bliver rigtigt interessante.

Der er dog enkelte, klare lyspunkter som den afdæmpede ‘Flakes’, hvor frontmand Blaine strækker sin vokal lidt længere og viser en stærkere side trods nummerets umiddelbare blidhed. Og duetten ‘Young Love’, hvor det 18-årige indie-skud Laura Marling gæster bandet og gør underværker for nummeret med sin knitrende vokal, som minder meget om Victoria Bergsman på Peter, Bjorn & Johns fløjtehit ‘Young Folks’.