Port O’Brien

Amerikanske Port O’Brien debuterer med et album, der på mange måder fascinerer og drager. Her er en kakofonisk, galskabsdrevet flerstemmighed signeret gruppens anarkistisk folk-rock, øredøvende støjinfernoer og mere traditionelt alt. country og skæv indie. Udtrykket er altså spraglet og flagrende, men gruppen med Van Pierszalowski og Cambria Goodwin i front lykkes for det meste med at lade den røde tråd blafre i vinden uden at tabe den.

Åbningsnummeret ‘I Woke Up Today’ lægger op til fodstampende fællessang med sin rablende og rastløse energi og korsang, der leder tankerne hen på en knap så storslået udgave af Arcade Fire og de anarkistiske gademusikanter i The Strange Death of Liberal England. ‘My Eyes Won’t Shut’ er en melodisk enkel og ubekymret akustisk uptempo fornøjelse, mens den ligeså vellykkede ‘Pigeonhole’ forlader sig på det helvedes postyr, som guitaren nu en gang er bedst til at frembringe.

Jo, der er masser af gode takter og toner på ‘All We Could Do Was Sing’. Men det er alligevel svært at knuselske den uhæmmet. Gruppen er klart bedst, når de slipper tøjlerne og lader det begyndende vanvid råde, mens det kniber mere i nøgne og nedskrællede sange som ‘Will You Be There’ og ‘Valdez’, hvor det står klart, at Pierszalowski og co. stadig skal udvikle det personlige touch og evnen til at skrive holdbare sange til et helt album. Men, men, potentialet er der i hvert fald.