Music For Modern Man

Asger Tarpgaard har gennem sin karriere stået i skyggen af den allestedsnærværende Thomas Troelsen, først i Superheroes og senest i bandet Private. På egne ben, ganske vist hjulpet af et væld af kolleger fra bl.a. Oh No Ono, kan Tarpgaard under pseudonymet Music for Modern Man godt slippe af sted med at stikke egen snude frem. Ja, faktisk burde han stikke den endnu længere frem, end han gør.

Man skal være decideret dvask, hvis man ikke kan høre massivt ørehænger-potentiale i nummeret ‘Modern Man’. Det er et helt igennem hampert disko-popnummer, veloplagt på både musik- og tekstsiden. Punktum. Vi kommer omkring noget electro-glam i den lidt klodsede ‘Rock ‘n’ Roll Machine’, mens The Blue Vans Steffen Westmark fint synger den Beatles-inspirerede ‘Buy My Love’ hjem. Men Tarpgaards projekt fungerer nu allerbedst i de danseglade sange som førnævnte ‘Modern Man’ og ‘The Misery of Modern Man’, hvor det står klart, at konturerne af en talentfuld sangskriver og festmager er til stede.

Men på en del af albummet står Tarpgaard ikke nær så stærkt i billedet. Han fortaber sig et par steder i lovlig bagatelagtige kompositioner, hvor eksperiment-lysten og legesygen ikke brænder helt igennem. Samtidig mister man hist og her lidt følingen med ham, fordi gæstemusikerne tager over. Jovist, Tarpgaard er den store bagmand, men måske det var en idé, at han næste gang for alvor stikker snuden frem og stjæler hele billedet.

Music For Modern Man. 'Music For Modern Man'. Album. Playground.
Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af