The Qemists

Enten hader man drum’n’bass, fordi det får ens stressniveau højere op end en taxatur gennem Delhis gader, eller også elsker man de lynhurtige trommerytmer, fordi de får ens nakke til at nikke taktfast og ens fødder til at stampe uhæmmet i jorden. Et had/kærligheds-forhold The Qemists forsøger at imødekomme på deres debutalbum ‘Join the Q’, hvor den hårde rock og de forskellige rave-genre forenes. En sammensmeltning der har udmøntet sig i et energisk og meddrivende album, som med garanti vil bringe en masse nye danseglade lyttere til subkulturen.

Trioen stammer fra London, hvor de om dagen spillede i et rockband og om natten dj’ede. Et storbyliv hvor albummets rygmarv og mange inspirationer fra grime, triphop og elecro stammer fra, hvorimod de rockede indslag er langt mere universelle. Tag for eksempel nummeret ‘S.W.A.G.’, hvor gæstevokalist Devlin Loves soulede vokal mixes med guitar-riffs a la Metallica og et tungt dubstep-inspireret mellemspil.

The Qemists kan på ingen måde klandres for at have kreeret et kedeligt debutudspil. Det er en energibombe, der giver den ellers noget snævre drum’n’bass-lyd et mere åbent udtryk, og derfor fungerer størstedelen af albummet rent faktisk på et anlæg og ikke kun live. Men samtidig er de lidt for desperate efter at være hippe, fordi deres ambitiøse mål om at inkorporere samtlige af de populære urban-genrer betyder, at man ikke efterlades med et klart indtryk af, hvordan deres egen lyd er.