Fischerspooner
Hvem siger, at mænd ikke kan gå med make-up? At klubscenen ikke kan være en kabaret? Eller at dansemusik partout skal laves af anonyme producere i trainers og baggybukser, der gemmer sig bag laptops? Det spørgsmål begyndte kreative folk i New York-bydelen Williamsburg at stille omkring årtusindskiftet. Og som svar skabte de electroclash, der blandede rockattituder med 80’er-electro og med sin forkærlighed for avantgardekunst og sans for poseringer trak performance-elementer ind i dansemusikken.
Duoen Fischerspooner var et af genrens hovednavne, og efter fire års tavshed er de nu overraskende tilbage med album nummer tre, længe efter electroclashen atter er forsvundet fra klubkulturens dagsorden. Og der er såmænd gode momenter i deres solidt fremadskridende electropop, hvor frontmand Casey Spooner serverer popkulturelle punktnedslag med affekteret stemmeføring. ‘We Are Electric’ skærer sig gennem natten med skarp, syntetisk guitarstøj, mens ‘Amuse Bouche’ maser sig vej ud af højttaleren med stampende beats og mantralignende omkvæd.
Men på den lange bane savner man noget mere substans hos newyorkerne, der samtidig har gjort lyden mere poppet end på deres tidligere, mere kølige produktioner. Det gavner ikke et projekt, hvor stil er et så centralt element, og der er for mange numre, der ikke rigtigt løfter sig. Fischerspooner er sikkert stadig ganske underholdende selskab at gå i byen med, men ‘Entertainment’ leverer desværre ikke varen.