Chuck Prophet

Chuck Prophet har været aktiv i 25 år, først i bandet Green on Red og siden med en lang og produktiv solokarriere. Dette er således hans niende album under eget flag. Med en skæv fødsel i et ramponeret studie i Mexico City og plaget af udfordringer som H1N1-epidemi og strømsvigt er det også en fremragende skive americana i ordets bogstaveligste forstand.

For med politiserende og krigskritiske linjer revser Prophet pseudopatriotismen i post-Bush-Amerika. Titelnummerets linjer »Let there be darkness, let there be light, as the hawk cripples the dove« demonstrerer retorikken fornemt. ‘Barely Exist’ er en afdæmpet, men uafrystelig rapport om daglig mishandling af latinamerikanske immigranter i gråzoneområder mellem paragraffer og overlevelse. Wall Street får giftige hilsner med på albummets ellers måske eneste musikalske dødbider ‘Hot Talk’. Røsten vil forekomme familiær for mange, også selvom man måske ikke kender Prophet i forvejen. Han beskrives bedst som et halvt snakkende, halvt syngende croonerkryds af Britt Daniel fra Spoon, Drive-By Trucker’en Mike Cooley og Tom Petty.

Den røvballerockede tilgang og tematiske sammenfald gør det umuligt ikke at sammenligne albummet med andre nationalfikserede værker som Bruce Springsteens ‘Born in the U.S.A.’ og, uden sammenligning iøvrigt, Green Days seneste. Sidstnævnte efterlades i støvet, og albummet er snarere en flot undergrundspendant til førstnævnte klassiker. Rosen føles mest velfortjent, når Prophet med de bondepunkede ‘Sonny Liston’s Blues’ og ‘Where The Hell Is Henry?’ udover de lyriske stikpiller lader Telecasteren syde, så Joe Strummer sikkert ligger og vipper med tæerne i graven.