Telestjernen

En lokal grill, en lokal skønhedsdronning, nogle lokale knallertbøller og nogle lokale rockstjerner. Det er persongalleriet på ‘Roxy Grill’ – Telestjernens egen røvballeopera og -satire over Udkantsdanmark.

Musikalsk bevæbnet med popmelodier og corny røvballe- og glamrockorkestreringer forsøger Telestjernen med lyrikken i fokus at kommentere og karakterisere hverdagen for unge i Den Rådne Banan. I flygtige øjeblikke leveres satiren knivskarpt, bidende og underfundigt, men mestendels ebber den ud i klichéfyldte platheder og dårlige rim.

Med et mål og en ambition om at samle den depeche op, som C.V. Jørgensen smed med ‘Fraklip fra det fjerne’ i 2002, sigter Telestjernens samfundssatire himmelhøjt. Himlen nås hist og pist i enkelte vers som i for eksempel ‘Den knuende kolde Kreidler’, hvor provinsens dødkedelige hverdag og larmende tavshed udpensles: »Når dagen for alvor skal slås ihjel / Ja, så smutter de på Roxy Grill / Ellers går de en tur, uden at vide hvorhen / Og er de heldige, hører de en Kreidler igen«.

Provinspoeten forfalder dog oftest til platte fortællinger og tåkrummende rim, som ligger nærmere Johnny Deluxe end C.V. Jørgensen. »Jeg ser lys på himlen over Randers Fjord / Bliver bange, løber ind, jeg kalder på mor« skal man således ligge øre til i ‘Nordlys over Randers Fjord’.

Med et album som ’Roxy Grill’, hvor lyrikken om livet i provinsen er det hovedsagelige fokus, gør Telestjernen desværre ikke det ellers veludtænkte og underholdende koncept retfærdighed.