Tyvek

Med forrige års selvbetitlede album på Siltbreeze rumlede Detroit-bandet Tyvek frejdigt rundt i alle afkroge af punk og garagerock på en småfjollet og sjov måde, lidt ligesom coveret med bandet som modellervoksfigurer antydede. Det er næsten ikke til at tro, at det er det samme band, som nu følger op med ‘Nothing Fits’ på pladeselskabet In the Red, kendt for at huse skramlede ballademagere som Jay Reatard, Vivian Girls og The Dirtbombs.

Med ‘Nothing Fits’ er Tyvek drejet over i hardcore med et kort intenst album bestående af aggressive sange, der ofte kører i to akkorder, mens vokalen spyttes ud gennem driver af dissonans. Ved første lyt kan det måske lyde som en karikeret udgave af genren, men Tyvek er vildt dygtige til at fange lyden af angst, desillusion og protest, som stilen er brygget på. Men alt er leveret med masser af overskud. Vittige tekster fører tankerne hen på bøllepunk og signalerer glimt i øjet, som for eksempel »Would you give a cat LSD / Would you give a dog a lobotomy / Tie a frog to a nail / Watch him jump and get impaled?« (‘Animal’) eller når madlavning bliver til makeout i ‘Potato’.

Andre steder låner Tyvek riff fra sange som ‘Lexicon Devil’ med The Germs (på ‘Outer Limits’) eller ‘Ever Fallen in Love’ af Buzzcocks (på ‘This One Or That One’), men gruppen formår at gøre det så inspirerende og levende, at man blot kan håbe på, at Tyvek på lignende grundig vis vil kaste sig over andre stilarter fremover.