Sufjan Stevens – komplet uimodståeligt totalshow

»I’ll be your entertainer for the evening«, konstaterede Sufjan Stevens kort inde i aftenens koncert, og det må man så sandelig konstatere, at manden fik ret i. Sufjan og hans farverige og sublimt spillende ti mand store backingband lagde nemlig slet og ret et totalt udsolgt Vega for deres fødder med et komplet uimodståeligt totalshow, der bød på et sandt overflødighedshorn af stor musikalitet, sprudlende kreativitet, spøjst showmanship og good vibrations en masse.

Sufjan Stevens er en musikalsk ener af guds nåde, og under aftenens koncert blev hans kringlede men altid melodiske kompositioner, der primært var hentet fra sidste års futuristiske genistreg ‘The Age of Adz’, serveret med så megen overskud og charme, at man skulle være en døv træmand for ikke at storklappe med både hænder og fødder. Hvis man da ellers har den slags lemmer i fremtiden, hvor Sufjan Stevens tydeligvis kommer fra?

Aftenens hovedperson var i konstant hopla, og hvad enten han var iført gigantiske fuglevinger og rakethjelm, eller i neonkluns robotdansende i selskab med sine to karismatiske korsangerinder, lagde han beslag på publikums begejstrede opmærksomhed. Undervejs fik han ligeledes serveret nogle halvlange, men både informative og humoristiske taler om alt fra den yderst inspirerende, psykisk syge amerikanske kunstner Royal Robertson, over sine forældres fascination af ‘the star people’, til glæderne ved at tabe et par af de overflødige kilo, når man ligger syg med influenza. Faktisk lykkedes det ham konstant at få publikum til at lytte. Måske fordi man vidste, at belønningen igen og igen kom i form af den ene overbevisende komposition efter den anden?

Blandt den lange række af højdepunkter er det særdeles svært at fremhæve nogle frem for andre, men den 25 minutter lange ‘Impossible Soul’, som i et af sine utallige forskelligt klingende stykker, blandt andet slog over i et vellykket vocoder-jam, stod som det stærkeste og mest farverige skud i Sufjans musikalske farveladekanon og tog simpelthen alle stik hjem til Michigan-knægten.

Som toppen på kransekagen serverede bandet slutteligt en laber udgave af gennembrudshittet ‘Chicago’, der udviklede sig til en sand kollektiv ballonfest, hvor en storhujende sal kunne hylde den neonsvøbte, musikalske fremtidsguru på scenen for hans fantastiske egensindighed. Fremtiden tilhører Sufjan.