Blue Foundation

Da Blue Foundation for fem år siden slap ‘Life of a Ghost’, vinkede de farvel til tidligere tiders tunge triphop og sagde goddag til et mere traditionelt, drømmende rockudtryk. Om det var det drastiske stilskifte, der fik vokalisterne MC Jabber og Kirstine Stubbe Teglbjærg, som for mange var en rodfæstet del af Blue Foundation-lyden, til at springe fra, står usagt. Men under alle omstændigheder er der udtryksforsoning i luften på gruppens nye album.

Vokalarbejdet står bagmand Tobias Wilner mest for, men han får også hjælp fra gæster som Jonas Bjerre og Sara Savery. Lydbilledet er detaljeret og tungt. De tidligere tiders hang til bastunge beats krydres med bidske cellostrøg, og resten af lommesymfoniorkesteret melder sig tilbage under fanerne og afveksler med fremaddrevne synthesizerlinjer og vokalharmonier. Det fungerer nogenlunde, selv om det er sjældent, at begge fungerer i samspil. De sange, hvor der er trukket en konsekvent stilistisk linje, bliver de bærende kræfter i et en anelse rodet udtryk.

Læs også: Se rørende musikvideo til Blue Foundations ‘Broken Life’

For det fungerer, når åbneren ‘Just a Hand’ iklædt rendyrket ‘Drive’-æstetik i en himmelsk blanding af synthflader og blæsere masserer øregangen. Og det virker også, når der på ‘Broken Life’ blandes tunge triphop-beats med poppede melodilinjer.

Desværre forholder det sig ikke sådan hele vejen igennem, og den kedsommelige ‘Hard Life’ og den unødvendige ‘Hoshi No Tame No Komoruta’ er huller i det ellers fascinerende og detaljerede lydtapet, der pryder det nyeste kapitel fra Blue Foundation.