Bodebrixen

Der hviler en umiskendelig, ungdommelig energi over sangene på den danske duos tredje album. Et album som frimodigt beskriver ungdomsårenes uophørlige tilstand af eufori, men som ligeledes tager fat i bagsiden af festlighederne. Som på albummets fine, tredje skæring, ’I Was Sad and You Were Lonely’, hvor protagonisten nedslået møder op foran sin bedste vens hoveddør for at tage en tur i byen og drikke sorgerne væk.

På flere numre snakkes der sågar om indtagelse af stærkere rusmidler. Hør bare ’We Take Pills’, hvor sangens jeg-fortæller sammen med sine medkumpaner lever i en konstant pillerus for overhovedet at kunne stå oprejst.

Læs anmeldelse: Bodebrixen ‘Bodebrixen’

Det kan måske lyde banalt, hvis ikke decideret fortærsket at basere et album på så gennemtravede tematikker, men så er det jo kun godt, at de to danskere langt hen ad vejen formår at pakke deres tekstlige udskejelser ind i skønne, storladne poparrangementer. Her er alt lige fra sarte, syntetiske strygere til gigantiske, rumklangsbehandlede trommer, som så bakkes op af tårnende mandekor og lifligt boblende synthflader.

Ja, indimellem vækker albummets 13 sange faktisk minder om MGMT og deres fandenivoldske ungdomshymner. Især fordi Bodebrixen ligesom deres amerikanske kolleger ufortrødent insisterer på den pompøse, berusende popsang som den eneste farbare vej hen imod udfrielsen. Bevares, der er da svipsere undervejs, men overordnet set er dette et på mange måder veleksekveret popalbum, som lifligt kærtegner øregangene helt uden at forfalde til det ligegyldige. Og det er lidt af en bedrift.