Wu-Tang Clan – Wu-Tang! Wu-Tang!
De kom alle sammen! RZA havde tweetet det, og Vanguard-festivalens Facebook havde lovet det, men alligevel virkede det næsten for godt til at være sandt. Den fantastisk hyggelige, skovidylliske festival i Søndermarken havde fået alle ni shaolin-rappere til at dukke op.
De lagde ud med at opføre næsten hele debutalbummet ’Enter the Wu-Tang (36 Chambers)’. Det startede med ’Bring Da Ruckus’ og fortsatte endnu bedre. Der var åbenlyse eksplosioner som ’Wu-Tang Clan Ain’t Nuthin’ Ta Fuck Wit’’ og mindre kanoniserede højdepunkter som det triste ’Tearz’. De idylliske københavnske omgivelser blev hurtigt forvandlet til Shaolin-land.
Det var alt, man kunne og havde håbet på. Lyden var måske en smule lav, men i modsætning til Rodriguez, der dagen før havde afsluttet aftenen med kollektiv vuggesang, skabte kung-fu-rapperne en perfekt afslutning på festivaldagen. Især Method Man var i højeste humør. Han sprællede og fægtede rundt, som om han havde noget at bevise. RZA bevarede derimod overblikket med et par Wu-filosofiske monologer. Ghostface var stakåndet, men engageret. Raekwon virkede som sædvanlig arrig på genial vis. Det hele var fantastisk.
Læs også: Wu-Tang Clans 10 vigtigste numre
»We form like Voltron!« er Wu-Tangs berømte mantra, og lørdag aften forstod man betydningen af den sammenligning: De var en helhed. Ni formfuldendte rappere, der skiftedes til at angribe mikrofonen, alle sammen ivrige efter at overgå den foregående. Storslået. Det bombastiske slutnummer ’Triumph’ var virkelig velvalgt – shaolin-rapmunkene havde triumferet totalt.
