Soaks bittersøde debutalbum er et befriende modstykke til forfængelighed
Det er det stille oprør, der udfoldes på Soak aka Bridie Monds-Watsons debutalbum. Væbnet med sin akustiske guitar går den 19-årige nordirlænder i kødet på den almengyldige melankoli, usikkerhed og pletvise optimisme, der omgærder ungdommen i går, i dag og i morgen – med en sans for at sætte ord og lyd på dette følelsesmæssige kaos, der langt overgår den gennemsnitlige teenagers formåen i mangt en dagbog.
Monds-Watson har allerede været kendt på Nordirlands musikscene i et par år takket være tre overmåde fine ep’er, hvoraf især ’Sea Creatures’ stak ud. Titelsangen fra denne ep har forståeligt nok også fundet vej til debutalbummet, og tilsat bølgeskvulp, strygere og den skarpe linje »I’d pray for you, and you know I don’t like Jesus« er den nu et svært uimodståeligt koncentrat af, hvad Soak excellerer i: Bittersøde, folkede popsange med observerende, kløgtige tekster.
Soak er en rendyrket tomboy i hættetrøje og uflatterende baggy pants, og der er noget befriende uforfængeligt over hendes sange. Det kommer klart til udtryk på albumåbneren med den sigende titel ’B a noBody’, hvor Soak henover atmosfæriske guitarklange og indadvendte korstemmer konfronterer en generation af tryhards: »The teenage heart is an unguarded dart / we try hard to make something of what we are«.
Centralt står hendes både rå og sårbare vokal, der i sin følelsesmæssige spændvidde klinger af selveste Cat Power, ikke mindst i de dybe registre. På energiske sange som ’Blud’ og ’Reckless Behaviour’ folder Soak ubesværet alle sine charmerende hæse facetter ud, imens hun på den smådystre ’24 Windowed House’ næsten hviskende vender sig indad imod sit grublende hjertes inderste.
’Before We Forgot How To Dream’ er et forfriskende indblik i en dybsindig teenagehjernes perspektiver på verden: Drenget i sin upostulerede umiddelbarhed og piget i sine analytiske tilbøjeligheder.
Kort sagt:
19-årige Bridie Monds-Watsons sans for at sætte ord og lyd på ungdommens almengyldige følelseskaos overgår langt den gennemsnitlige teenagers formåen. Guitar, strygere og piano danner et regnvejrsmelankolsk lydbillede bag den unge nordirers hæse stemmebånd på et debutalbum, hvis sange i grænselandet mellem pop og folk er et befriende modstykke til forfængelighed.
Læs også: Stortalentet Soak giver en Soundvenue Session i Koncerthuset
Læs også: Følsomme Soak: »Min plade er en samling personlige artefakter«