Iggy Pop: Syndig helligdag i Falconer Salen

I pilot-afsnittet af HBO-serien ’Vinyl’ falder en bygning bogstaveligt talt ned om ørerne på hovedpersonen som metafor for hans første møde med punkens rå energi i 70’erne. Så galt gik det ikke her 40 år senere, da en af de absolut vigtigste ophavsmænd til netop den musikalske strømning gæstede Falconer Salen, men en enkelt revne eller to i fundamentet fik vi da.

Åbningen med ’Lust For Life’ var første klare antydning af, at 69-årige Iggy Pop har mod på meget mere endnu. Endnu stærkere bevisførelse for det faktum var, at hans nye album, ’Post Pop Depression’, ikke alene fyldte godt i setlisten men også tog (næsten) lige så mange kegler som klassikere som ’Some Weird Sin’ og ’Tonight’.

’Gardenia’ udviklede sig til decideret fællessang med det markante omkvæd, som jeg på vej hjem flere timer senere hørte glade branderter synge videre på ned ad Falkoner Allé.

Med Josh Homme som lead guitarist var den senede lædermand fra Michigan bakket op af et særdeles kompetent backing band, der komplementerede poeten Iggy fint både i de massive og de mere subtile momenter. Iggy er både fuckfinger-rock og beat-poesi, og der var fin balance mellem elementerne.

Med Colgate-smil og glinsende brun muskulatur tog hovedpersonen både et hovedspring i publikumshavet og en runde omkring publikum, der for alvor fik sat fut i folket – selv på de bagerste balkonpladser.

Generelt blev Iggy Pop mødt med en kærlighed og applaus, som udover den frygtindgydende præstation sikkert også skyldtes en erkendelse blandt de fleste musikfans af, at vi sgu må få hyldet vores ikoner, mens vi har dem hos os. Det var stærkt at være i live med Iggy Pop torsdag aften på Frederiksberg.

Læs også: Iggy Pop spiller på NorthSide