Earl Sweatshirt deler nyt King Krule-produceret track – hør ‘Death Whistles’

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Det er ingen hemmelighed, at Odd Future-udbryderen Earl Sweatshirt længe har været kendt som et lyrisk vidunderbarn. Sidste år udgav han sit skyggelagte ’I Don’t Like Shit, I Don’t Go Outside’, og siden da har han delt forskellige tracks – blandt andre den soulfulde ’Wind in My Sails’ og senere Knxwledge-samarbejdet ’Balance’.

Nu giver Earl igen lidt lyd fra sig i form af et uudgivet nummer, som blev præsenteret gennem hans radioshow på vegne af Red Bull Music Academy.

Tracket er rammende døbt ‘Death Whistles’ og er en aparte sag, der lyder ufærdig – eller bare bevidst lo-fi – med en letargisk rappende Earl over et King Krule-produceret beat.

Læs også: Se Earl Sweatshirts timelange debut som dj – Earl Fletcher er navnet

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af