For snart tyve år siden spillede de for ølbilletter hjemme i Albertslund. Sidste år lukkede de Orange Scene med et festfyrværkeri, der fik publikum til at smide tøjet og råbe efter mere.
Vejen for Orgi-E, Bai-D og Rune Rask – eller bare Emil, Andreas og Rune – er belagt med fem solide album og en lang række vanvittige koncerter, der har involveret både nøgne, crowdsurfende kvinder, doggystyles blandt publikum og strippende nonner. Men til trods for vulgære klimaks og en leg på grænsen mellem det fede, det platte, det samfundsdebatterende og den dårlige porno, er drengene, deres rowdy shows og heftige tekstunivers blevet folkeeje: Danmark er blevet Suspekt.
I kølvandet på den nye single ‘Står stadig’ har trioen annonceret deres største indendørsturné nogensinde med forårskoncerter i Forum, Aalborghallen og SCC i Aarhus. Vi tog en tur down memory lane med Suspekt og evaluerer deres vådeste koncertoplevelser og vildeste turnéminder.
Hvad husker I fra jeres allerførste koncert?
Emil: »Første gang, vi var på turné væk fra Albertslund, var vi på Bornholm. Da vi kom ind med skibet, stod der en dreng med et skateboard på havnen, som ville have en autograf. Det startede så flot. Det endte med, at der i Musikhuset, hvor der var plads til 400-500 mennesker, står tre betalende gæster. De tre var så på ferie fra Albertslund«.
Andreas: »Vi troede lige, vi skulle over og spille en kæmpe koncert. Men så tog vi dem jo ned backstage og drak dem fulde bagefter«.
Men I kunne godt levere alligevel, selv om der kun var tre?
Andreas: »Jeg tror, det var der, vi udviklede tankegangen om, at det er ligegyldigt, om der er tre eller 3000 – folk skal bare have et show. Alt andet vil være for latterligt«.
Hvad husker I som de vildeste koncerter?
Andreas: »Det ville være åbenlyst at sige Orange (koncerten på Roskilde Festival i 2015, red.). Festivaler er generelt fede at spille, men nu topper Orange jo lidt det hele. Men i løbet af årene har vi haft nogle vanvittigt legendariske koncerter på Forbrændingen og i Store Vega«.
Emil: »Og Distortion. Alle vores koncerter på Distortion er blevet lukket på en eller anden måde, fordi folk går så meget amok«.
Går det for meget amok under Distortion?
Emil: »Da vi spillede på Red Bull-show på Blegdamsvej, nåede vi at spille et halvt nummer, så blev det lukket. Så fik vi lov at spille to numre, så lukkede de det igen. Det var lige inden, vi skulle spille på Roskilde, og der er jo ingen, der ønsker, det skal ende lige som med Pearl Jam. Det er det værste, der kunne ske: At nogen bliver trampet ihjel til en koncert. Fair nok, hvis nogen får nogle knubs på skinnebenet, det er jo hvad der kan ske«.
Rune: »Når man ser, at folk letter – at de ikke længere har fødderne på jorden, men bliver flyttet rundt af menneskemængden…«
Emil: »Det var til gengæld en flot salut, vi fik fra Vestegnen. Der var troppet 10-20 gutter med nødblus op. De havde fået at vide op til koncerten, at det jo slet ikke var sikkert, vi kunne spille, men da vi så kommer ud og spiller ‘Sut den op fra slap’, brager de alle lysene op – alt det, de ikke måtte gøre«.
Har I oplevet, at panikken har spredt sig blandt jer på scenen, hvis det er blevet for vildt?
Emil: »Vi har ret god erfaring, så vi har også set ret mange ting. I Vega var der en 19-20-årig pige, der hoppede op – baldrende stiv – og begyndte at smide kludene. Det endte med, hun crowdsurfede med en tampon ud af fissen. Det var så på det lidt vulgære plan et form for klimaks. Så behøver det heller ikke blive meget vildere. Med mindre folk ligefrem skulle begynde at kopulere på scenen. Nogle gange på Snapchat ser vi folk fra crowden, der lige står og giver finger til konen eller laver en doggystyle«.
Hvad er det vildeste, I har set?
Andreas: »Der har været mange grimme ting«.
Emil: »Nogle gange tager pigerne jo tøjet af og kaster det op på scenen, og så ser man nogle bare patter. Men det er lidt svært at se, hvad der foregår af små detaljer fra scenen«.
Nu hvor I har spillet på Orange, hvordan bliver det så vildere herfra? Hvad skal der ske med jeres forårsturné?
Emil: »Venuet i sig selv er større, end vi nogensinde har prøvet indendørs. Det største, vi har spillet tidligere, har været Store Vega. Forum er så bare lige otte gange så stort«.
»Vi skal spille mere end bare de sædvanlige hits. Vi vil dykke lidt ned i kataloget og spille nogle originale Suspekt-baskere, måske have nogle features med. Og så skal der jo også gøres lidt ud af scenen«.
Hvordan udtænker I hele scenekonceptet?
Rune: »Det starter med en idé, og så tager det ligesom om sig. For eksempel på Grøn Koncert i år havde vi en lysmand, som sagde: »Hvorfor har I ikke den der bil med fra DR3-dokumentaren? Den kender folk jer for – I skal da komme kørende ind i den på scenen!« Så tænkte vi: Hvad med om vi bare savede den over og lavede den om til en dj-pult? Skal lygterne ikke også kunne blinke? Skal vi ikke lave en røgmaskine i den? Hvorfor er der ikke ølanlæg i den? Alt det dumme, man kan komme i tanke om, der kan lade sig gøre – den skal da bare maxes helt ud!«.
Er der nogle teknikere, der får deres indre legebørn frem?
Rune: »De elsker det!«
Emil: »Det kunne være fedt, hvis vi havde uanede mængder af millioner af kroner til at lave sådan noget«.
Andreas: » Så ville jeg komme ind med en jetpack ligesom Michael Jackson«.
Emil: »Vi bruger også alt for mange penge på det. På Roskilde brugte vi i hvert fald dobbelt op af hyren – og det er jo ikke fordi, man får en ussel hyre af at spille der. Det er fordi vi brænder for det. Showet er det vigtigste. Så må vi tælle ussel mammon bagefter og se, hvad der er tilbage. Det er måske once in a lifetime, det gælder om at prøve drømmen af«.
Er I blevet stoppet i en idé – af teknikere, sikkerhedsfolk eller lignende?
Emil: »Ja, der har været nogle ideer med nogen, der skulle sidde i bure, der skulle hejses op og ned – lidt s/m-kælder-agtigt. Det gik vist lidt over budget, men det kommer måske en dag. Måske vi laver Forum om til en kæmpe s/m-kælder?«.
I forhold til outfits og showet, der sker på scenen – er det også jeres frie leg, der kommer til udtryk der?
Emil: »Det kommer som regel af tossede aftener i studiet eller tourbussen. Så siger Rune for eksempel: »Vi skal have nogle fucking nonner med!« Måske de skal smide tøjet! Så skal vi finde grænsen i, hvad der er fedt, og hvad der er plat, og hvad der bare bliver en dårlig pornofilm«.
Sommetider virker det som om, at nogle af tingene sker i momentet? Eller er det planlagt, hvis nogen for eksempel lige smider tøjet eller gør noget skørt på scenen?
Rune: »Publikum kommer med en masse energi, og ja, så kører det af sporet til sidst«.
Emil: »For eksempel på Roskilde, da vi spillede ‘Kinky fætter’ fem gange i træk – det havde vi ikke aftalt. Vi har lavet den for sjov en gang imellem, hvor Lukas (Graham, red.) rapper den, så hvis han havde lyst, kunne vi jo spille den én gang til. Så kom Lukas ud og rappede den, og så var det så fedt, at vi spillede den igen – og så lige igen, fordi alle folk tog tøjet af… Så holdt vi den sgu bare kørende!«
Rune: »Da vi var færdige med at spille, stod der stadig mange tusinde mennesker sådan her«. (Rune svinger en imaginær trøje over hovedet).
Er det så kørt af sporet nogle gange – har I mistet kontrollen, eller er publikum blevet lidt for friske?
Emil: »Der har været nogle gange, hvor publikum er hoppet op og har invaderet scenen. Det kan godt være lidt oh shit. Vi skal passe på, for der er jo rimelig meget udstyr, der kan gå i stykker«.
Rune: »Men man kan også se, folk passer på hinanden. Jeg ser ikke noget slåskamp, som der kunne være en del af i gamle dage. Der kunne godt være slåskampe på de mindre spillesteder for ti år siden«.
Emil: »Det mest ufede, der overhovedet kan ske, er, når folk slås til vores koncerter. Det tvinger os jo til enten at gå af eller at lege pædagoger. Vi er jo ikke kommet for, at folk skal bokse – så skal man ikke komme igen«.
Hvilken udvikling er der sket med jeres sceneoptrædener gennem årene?
Andreas: »Vi er jo heldigvis blevet bedre til det, vi laver, med årene. Men det, tror jeg, er fordi vi stiler efter at gøre vores bedste hver gang – så kommer det helt af sig selv«.
Emil: »Jeg har det lidt som om, at når vi starter, træder vi ind i et rum, hvor vi kender hinanden så godt, at jeg ikke helt lægger mærke til det, der foregår på scenen. Men jeg ved hele tiden, hvor Andreas er, jeg ved, hvilke slag Mikkel (trommeslager, red.) slår, og jeg kan mærke, hvornår Rune sætter tingene i gang. Det er lidt som om, det foregår et andet sted, hvor man kommunikerer med hinanden på et andet, mærkeligt plan«.
Er der sket en udvikling hos jeres publikum?
Emil: »Det er ret fedt at se inden for de sidste år, hvor mange piger der er begyndt at turde komme. Det har sat ret meget gang i crowden«.
Rune: »De er begyndt at træne helt vildt!«
Emil: »Det er rart at se, pigerne smider prinsessekjolen lidt engang imellem. Det er det, der er plads til i Danmark. Det er derfor, vi har vores ytringsfrihed – så vi kan komme ud og galde lidt af på forskellige måder. Det er sgu rart at se«.
Andreas: »Nu er der næsten lige mange af hver«.
Emil: »Ja, jeg tror sgu, det er muligt at få fisse til Suspekt-koncerter nu. Jeg tror virkelig, det er et sted, man godt kan score. Det ser ud til, folk har det styrtliderligt. Og der er mange lækre kællinger, når vi spiller!«
Hvis jeg gør dét til en overskrift, skal jeres turné nok blive udsolgt!
Emil: »Det er ligesom at gå på Tinder – bare i virkeligheden«.
Rune: »Første gang jeg hørte nogen snakke om, de gik på Tinder, troede jeg, det var et skisportssted…«
Er der noget, I ville ønske, I havde vidst, da I begyndte at spille koncerter?
Andreas: »Nej. Det har været sjovt og lærerigt hele vejen. Udviklingen fra at spille for tre ølbilletter hver til at spille i Forum. Det er jo kæmpe vildt«.
Emil: »Det er en del af rejsen. Der er stadig sygt meget, vi kan lære. Når man ser andre folk optræde til koncerter, kan man jo tænke: Fuck mand, hvorfor havde jeg ikke tænkt på det? Hvorfor er det ikke mig, der gør det? Hvorfor er han så sej, og hvorfor er jeg så nederen?«
»Vi så Ukendt Kunstner på Skanderborg. Det er jo et helt andet show, det er mere introvert. Men jeg synes, Hans Philips moves på scenen, og den måde, han artikulerer sine ord på nu, virkelig er vokset. Det kunne da være spændende at se mig selv lidt mere dérovre – i stedet for at jeg altid er sådan en brøleabe, der farer lige i flæsket på folk. Så kan man godt blive lidt træt af sig selv nogle gange«.
Rune: »Ja, den der mere stille optræden – hvordan skulle man selv pull’e den af? Hvordan fanden skulle vi gøre det?«
Er I opmærksomme på at udfordre jer selv og tage jeres ting i nye retninger?
Emil: »Ja. Andreas havde en session med Lars, vores guitarist, hvor han spillede vores allerførste nummer – helt skraldet, kun med melodien på guitar og Andreas’ rap. Men det kræver noget at omstille sig til at stå og rappe a capella foran et crowd på 60.000 mennesker. Det er helt nøgent, og måske er der også nogle tekster, som ikke er de fedeste længere«.
Er der noget gammelt, I kan krumme tæer over, når I spiller det i dag?
Andreas: »Ikke så meget med at spille dem, for man kan jo gengive og rappe det, som man har lyst til. Men når man hører den første plade, hvor vi står og råber om kap… Det lyder ikke så fedt«.
Har I nogen ritualer, inden I går på scenen?
Emil: »Vi mødes altid omme bag på scenen og renser halsen med rom. Så snakker vi lige om, hvad vi er, hvorfor vi er her – lidt ligesom når folk holder bordbøn. Det er intet religiøst, men vi får samling på det hele. Så råber vi: »Gi’ mig et J – FISSE! Gi’ mig et J – FISSE! Hva’ si’r det? Deutschland, Deutschland, Deutschland!«. Vi spiller det som et hold. Teknikerne, guitaristen, lysmanden, lydmanden – de er lige så vigtige som mig, Andreas og Rune«.
Andreas: »Lige da vi gik i gang med det, havde Tyskland vundet VM, så deraf Tyskland. Hvis det havde været et andet land, havde vi stået og råbt deres navn«.
Emil: »De spillede det der VM som et hold, så vi blev ret fascinerede af den måde, de vandt det på. Så tænkte vi: Det må være os«.
Kan I løfte sløret for lidt omkring jeres kommende shows?
Emil: Det skal være underholdende for os og for publikum. Det kunne jo være sjovt at spille nogle nye numre, hvis vi har noget færdigt, som vi synes er ordentligt. Så mon ikke vi gør det… får fisket et nyt nummer eller to op af hatten!«
Andreas: »Folk skal bare komme og være med til festen. Det skulle jo helst være årets fest. Det er jeg også sikker på, det bliver«.
Emil: »Det bliver den ting, som hverken vi eller nogen andre har lyst til at gå glip af. Hvis man gerne vil gå glip af noget, så skal man bare blive hjemme«.
Læs mere om Suspekts 2017-turné HER.
Se også: Suspekt spiller ‘Står stadig’ til P3 Guld